Efter medrivende opgør: Formstærke Anderson videre ved World Grand Prix

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC

Efter en dramatisk og velspillet sejr over José de Sousa er den tidligere dobbelte verdensmester Gary Anderson videre til anden runde ved World Grand Prix.

Hvis man udelukkende kigger på gennemsnit over den seneste måned, så er 52-årige Gary Anderson lige nu den bedste dartspiller på planeten.

Fordelt over sine i alt syv turneringsdeltagelser i september måned, så står den tidligere dobbelte verdensmester således noteret for det højeste samlede gennemsnit på intet mindre end 101,32, hvilket er to point højere end Luke Humphries og Michael van Gerwen på de efterfølgende placeringer.

Mandag aften fulgte den skotske veteran så op på den gode formkurve, da han besejrede portugisiske José de Sousa med cifrene 2-1 i første runde ved World Grand Prix.

Begge spillere leverede et stærk præstation i det ikoniske double-ind/double-ud format, og kampen skulle da også afgøres i sidste og afgørende leg. Her trak “The Flying Scotsman” det længste strå, og er dermed videre til anden runde for første gang i tre sæsoner. Her møder han UK Open-vinderen Andrew Gilding, der i sin første kamp besejrede Rob Cross i en decideret uskøn kamp natten til tirsdag.

Smith og Price leverede varen

Også verdensmesteren Michael Smith og den tidligere Grand Prix-vinder Gerwyn Price er videre til anden runde i Morningside Arena, efter de hver især besejrede henholdsvis Callan Rydz og Danny Noppert med cifrene 2-0. Særligt Michael Smith viste sig fra sin gode side, da han leverede aftenens højeste gennemsnit på 96,14.

Samme niveau blev ikke just leveret i turneringens åbningskamp, hvor den tidligere Grand Prix-finalist Brendan Dolan overraskende besejrede hollandske Dirk van Duijvenbode 2-1. 31-årige Duijvenbode var selv i Grand Prix-finalen i 2020, men har nu tabt i første runde de seneste tre sæsoner.

Heller ikke James Wade fik rettet op på sin efterhånden skrantende statistik ved World Grand Prix. ‘The Machine’ vandt ellers turneringen i både 2007 og 2010, men har efter sit indledende nederlag til polske Krzysztof Ratajski nu kun vundet to kampe de seneste ni sæsoner ved den traditionsrige turnering.

Mandagens sidste kampe endte med sejre til tyske Martin Schindler og engelske Stephen Bunting, der begge sejrede med cifrene 2-1 over henholdsvis Raymond van Barneveld og Nathan Aspinall.

Du kan få det fulde overblik over resultaterne af mandagens kampe ved World Grand Prix her nedenfor. Længere nede i artiklen finder du også en oversigt over kampprogram og sendeplan for tirsdagens kampe.


Se/gense højdepunkterne fra åbningsdagen ved World Grand Prix 2023: 


World Grand Prix 2023 – resultater
Mandag 2. oktober

Første runde
Brendan Dolan (84,60) 2-1 (84,93) Dirk van Duijvenbode (0-3, 3-1, 3-0)
Gary Anderson (95,41) 2-1 (95,17) Jose de Sousa (2-3, 3-0, 3-2)
Krzysztof Ratajski (80,78) 2-1 (83,70) James Wade (1-3, 3-0, 3-2)
Martin Schindler (83,22) 2-1 (76,69) Raymond van Barneveld (3-2, 2-3, 3-1)
Stephen Bunting (84,35) 2-1 (81,01) Nathan Aspinall (3-1, 2-3, 3-2)
Gerwyn Price (88,23) 2-0 (89,21) Danny Noppert (3-2, 3-0)
Michael Smith (96,14) 2-0 (82,74) Callan Rydz (3-0, 3-1)
Andrew Gilding (74,93) 2-1 (74,25) Rob Cross (0-3, 3-1, 3-2)


World Grand Prix 2023 – program
Tirsdag 3. oktober (19:00) – kan ses live på PDC.tv og Viaplay

Første runde
Joe Cullen v Mike De Decker
Dave Chisnall v Luke Woodhouse
Damon Heta v Ryan Searle
Dimitri Van den Bergh v Chris Dobey
Peter Wright v Gabriel Clemens
Michael van Gerwen v Josh Rock
Jonny Clayton v Ross Smith
Luke Humphries v Daryl Gurney


Læs også:

World Grand Prix 2023: Her er lodtrækning, kampprogram og sendeplan

Holland og England løb med VM-guldet i Esbjerg

Efter utrolig finale: Dave Chisnall vandt Hungarian Darts Trophy


Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*