Trods vanvittig lodtrækning: Peter Wright sejrede i Forum

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Mikal Schlosser

Peter Wright vandt lørdag aften Nordic Darts Masters. Det skete på bagkant af sejre over verdensranglistens nummer fire, tre og et.

Lodtrækninger fås sjældent hårdere, end tilfældet var for Peter Wright lørdag aften i Forum i København.

Ikke desto mindre formåede den tidligere dobbelte verdensmester at stryge til tops ved World Series-turneringen Nordic Darts Masters. Det skete efter sejre over Michael van Gerwen, Michael Smith og til sidst Gerwyn Price. Dermed lykkedes det verdensranglistens nummer to at besejre alle øvrige spillere i verdensranglistens top fire.

Mens særligt kvartfinalesejren på 10-9 over Michael van Gerwen var en dramatisk en af slagsen, så var der ikke meget dramatik at hente i finalen. Her indledte ‘Snakebite’ således med at bringe sig i front 5-0 over ‘The Iceman’. Det var en føring, som waliseren aldrig formåede at indhente. Dermed kunne Peter Wright til sidst lade sig hylde som vinder af Nordic Darts Masters foran 4.000 engagerede tilskuere i Forum.

Hovedpræmien ved Nordic Darts Masters lyder på godt og vel 170.000 danske kroner. Beløbet bliver dog ikke overført til PDC’s verdensrangliste, eftersom World Series-touren ikke er en ranglisteturnering.

Lørdagens turneringssejr var Peter Wrights første siden German Darts Open på PDC’s Europa Tour i september sidste år. Det var samtidig første gang siden VM-finalen 3. januar 2022, at Peter Wright vandt en TV-turnering.

Næste gang Peter Wright skal i aktion bliver ved Masters, der spilles mellem den 27.-29. januar.

Se/gense højdepunkterne fra semifinalerne og finalen ved Nordic Darts Masters 2023:


Nordic Darts Masters 2023 – resultater
Lørdag 21. januar 
Kvartfinaler
Gerwyn Price (100,79) 10-7 (101,35) Dimitri Van den Bergh
Jonny Clayton (94,38) 10-4 (96,29) Rob Cross
Michael Smith (95,11) 10-7 (97,69) Luke Humphries
Peter Wright (97,49) 10-9 (98,25) Michael van Gerwen

Semifinaler
Gerwyn Price (100,95) 11-10 (95,95) Jonny Clayton
Peter Wright (95,43) 11-8 (96,32) Michael Smith

Finale
Peter Wright (102,28) 11-5 (97,39) Gerwyn Price


Læs også:

Peter Wright vinder medrivende kvartfinale over Michael van Gerwen – her er semifinalisterne ved Nordic Darts Masters

De lokale helte fik røvfuld i Forum

Her er PDC Nordic & Baltic-kalenderen 2023

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*