Trods drømmestart: Sherrock ude af Nordic Darts Masters

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Lawrence Lustig/PDC

Fallon Sherrock er ude af Nordic Darts Masters, efter et nederlag på 10-6 til Michael Smith i turneringens kvartfinaler.

Der begyndte så småt at tegne sig et billede af, at der kunne være en overraskelse undervejs, da Fallon Sherrock bragte sig foran 3-0 mod Michael Smith i lørdagens anden kvartfinale ved Nordic Darts Masters.

Føringen holdt dog ikke længe, for efter en middelmådig start fandt Michael Smith rytmen, og bragte sig herfra foran 4-3. Sherrock fulgte herfra sin engelske landsmand frem til stillingen 6-6, men nok engang trådte Smith speederen i bund, og vandt således fire legs i træk, og kunne dermed notere sig for en sejr på 10-6.

Michael Smith befinder sig netop nu i en fornem sejrsstime, hvor han har vundet sine seneste 14 kampe i træk. I mellemtiden er det blevet til en sejr i Premier League, en turneringssejr på Europa Touren og en samlet sejr ved sidste weekends US Darts Masters.

I aften vil Michael Smith forsøge at holde den gode stime kørende, når han møder Dimitri Van den Bergh i semifinalen ved Nordic Darts Masters.

Du kan se kampprogrammet for lørdagens afgørende kampe ved Nordic Darts Masters her nedenfor.


Nordic Darts Masters – kampprogram
Lørdag 11. juni
Kvartfinaler (13:00) – kan ses live på TV3 Sport, Viaplay og PDC.tv
Gerwyn Price (93,63) 5-10 (99,38) Dimitri Van den Bergh
Michael Smith (94,75) 10-6 (89,00) Fallon Sherrock
Michael van Gerwen v James Wade
Peter Wright v Gary Anderson

Aftensprogram (20:00) – kan ses live på TV3 Sport, Viaplay og PDC.tv
Semifinaler
Michael Smith v Dimitri Van den Bergh
Van Gerwen/Wade v Wright/Anderson
Finale


Læs også:

Dimitri Van den Bergh er videre til semifinalen ved Nordic Darts Masters

Peter Wright strålede på førstedagen ved Nordic Darts Masters, mens danskerne ikke ramte niveau

Podcast: Optakt til Nordic Darts Masters

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*