Dimitri van den Bergh viste klasse på halvkedelig første aften af Masters

Tekst: Mads Magnussen

Foto: Taka Wu/PDC

Der var ikke meget spænding fredag aften da dette års Masters blev indledt. Mest interessant var det niveau, som Dimitri van den Bergh viste i sit opgør.

Fredag aften startede dartsæsonen igen. Som altid med The Masters, hvor verdens top 24 deltager.

Første aften kunne verdens top otte dog sidde over, da de først træder ind i turneringen i dag lørdag.

Og lad os sige det med det samme, det var ikke en aften, hvor der var den store spænding om udfaldene i kampene. Faktisk var aftenens første opgør mellem Krzysztof Ratajski og Gabriel Clemens, i hvert fald baseret på antallet af vundne legs for hver enkelt spiller.

Kampen endte således med en sejr på 6-5 for polakken, dette på trods af, at Gabriel Clemens var foran med 4-5.

Efterfølgende gik Dave Chisnall ind og lavede det man på engelsk kalder en whitewash, da han sendte Stephen Bunting ud af turneringen uden at afgive et eneste leg til den tidligere BDO-verdensmester.

Og selvom ingen andre kampe herefter endte med nul legs til den tabende spiller, var der ikke en eneste kamp, hvor den tabende spiller vandt mere end to legs.

Blandt andet Ian White kunne ikke gøre meget, da Dimitri Van den Bergh medbragte sit absolutte A-niveau til deres indbyrdes opgør. Blandt andet havde belgieren en 167-lukning undervejs og sluttede kampen med et snit på 105,31.

Også Simon Whitlock, som er med på et afbud af Danny Noppert, imponerede fredag aften, da han slog belgiske Dirk van Duijvenbode. Faktisk var australierens sejr den eneste overraskelse fredag aften, i hvert fald hvis man kigger på bookmakernes vurderinger.

Lørdag er der igen kampe fra sæsonens første turnering. Denne gang er der kampe allerede fra klokken 13.45, når Jose de Sousa skal op mod Rob Cross.

Dagens eftermiddagssession kan ses på Viaplay og pdc.tv. Aftenens session starter på Viaplay og pdc.tv klokken 20.00, men fra klokken 22.00 vil det også være muligt at følge med på TV3 Sport.


Resultater fra fredag den 28. januar
Første runde

Krzysztof Ratajski 6-5 Gabriel Clemens
Dave Chisnall 6-0 Stephen Bunting
Ryan Searle 6-1 Mervyn King
Rob Cross 6-2 Brendan Dolan
Dimitri Van den Bergh 6-1 Ian White
Joe Cullen 6-2 Daryl Gurney
Simon Whitlock 6-2 Dirk van Duijvenbode
Luke Humphries 6-1 Devon Petersen


Kampprogram lørdag den 29. januar
Eftermiddagssession (13.45)
Jose de Sousa v Rob Cross
Gary Anderson v Joe Cullen
Michael Smith v Krzysztof Ratajski
James Wade v Dave Chisnall

Aftensession (20.00)
Jonny Clayton v Dimitri Van den Bergh
Gerwyn Price v Ryan Searle
Peter Wright v Simon Whitlock
Michael van Gerwen v Luke Humphries

Kampene spilles bedst af 19 legs

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*