Det fulde overblik: Sådan forløb PDC Nordic & Baltic-turneringerne på Island

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Privat

Andreas Toft Jørgensen (midten) var den helt store danske succeshistorie ved weekendens PDC Nordic & Baltic-turneringer på Island.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Efter næsten et halvandet års ufrivillig corona-pause kunne PDC’s nordiske- og baltiske organisation, PDC Nordic & Baltic, i den forgangne uge endelig afholde sine turneringer igen, da der fra torsdag til lørdag blev afholdt fem Pro Tours, mens der søndag blev afholdt en kvalifikationsturnering til World Series of Darts-turneringen Nordic Darts Masters.

Og selvom glæden og opmærksomheden har været stor i forhold til PDCNB’s genopstart, så kan det være svært at danne sig et overblik over, hvad der var de største og mest væsentlige historier fra de fire dages turneringer, samt hvad resultaterne har af betydning for de respektive spillere. Derfor vil vi med denne artikel forsøge at danne et overskueligt sammendrag af de seneste dages begivenheder på Island, og hvad de succesfulde spillere nu har i vente.

Andreas Toft Jørgensen stjal de danske overskrifter

Lad os starte med at hæfte os ved de danske resultater ved turneringerne, og hvilken betydning resultaterne kommer til at få i den nærmeste fremtid.

For selvom forventningerne til dansk succes på forhånd var skruet ned, efter at profilerede danske spillere som Per Laursen, Niels-Jørgen Hansen og Tom Veje Kristensen af forskellige årsager havde valgt ikke at rejse til Island, så var der i høj grad grund til af kippe med klaphatten i løbet af de fire spilledage.

Den største succeshistorie var naturligvis, at det natten til fredag lykkedes blot 26-årige Andreas Toft Jørgensen at vinde den ene af de i alt fem Pro Tours, hvilket var første gang i mere end seks år, at en dansker sejrede ved en PDCNB-turnering.

Den fornemme præstation blev konsolideret efter en række imponerende sejre over først den forhenværende finske Tour Card-indehaver Marko Kantele, inden sønderjyden besejrede verdensranglistens nummer 53, Madars Razma, i semifinalen, efterfulgt af en nervepirrende finalesejr over verdensranglistens nummer 39, litauiske Darius Labanauskas.

Andreas Toft Jørgensen formåede herudover at spille sig i en enkelt semifinale og kvartfinale, alt imens han to gange tabte allerede blandt de sidste 32 spillere. Til trods for de to tidlige nederlag, så var de øvrige resultater så gode, at Aabenraa-spilleren i skrivende stund er placeret som nummer fire på PDCNB-ranglisten, hvilket betyder, at han er den bedst placerede dansker på ranglisten.


Top 10 på PDC Nordic & Baltic-ranglisten efter de første fem Pro Tours:

PlaceringSpillerNationalitetPoint (€)
1Madars RazmaLetland3.200
2Daniel LarssonSverige2.725
3Marko KanteleFinland2.600
4Andreas Toft JørgensenDanmark1.800
5Darius LabanauskasLitauen1.350
6Johan EngströmSverige1.200
7Dennis NilssonSverige1.100
8Niels HeinsøeDanmark1.025
9Ivan Springborg PoulsenDanmark1.025
10Henrik PrimdalDanmark575


Får debut ved World Cup of Darts og World Series

Den fornemme – og ja, overraskende – topplacering betyder, at Andreas Toft Jørgensen kan se frem til en velfortjent debut på to af de helt store scener i PDC-regi.

Således var det på forhånd blevet offentliggjort, at de to bedst placerede danske spillere på PDCNB-ranglisten, efter den forgangne uges fem Pro Tours, ville kvalificere sig til det danske landshold ved World Cup of Darts, alt imens de tre bedst placerede danskere ville kvalificere sig til World Series-turneringen Nordic Darts Masters.

Mens World Cup of Darts afholdes mellem den 9.-12. september i Tyskland, så bliver Nordic Darts Masters afholdt i Forum i København mellem den 17.-18. september. Begge turneringer vil i øvrigt blive vist på TV i en lang række lande, herunder Danmark.

Ved World Cup of Darts vil Andreas Toft Jørgensen i øvrigt kunne se frem til at danne landsholdspar med 51-årige Niels Heinsøe, der selv har deltaget ved turneringen i både 2019 og 2020. Niels Heinsøe sikrede sig kvalifikation til World Cup-landsholdet for tredje år i træk, takket være en fornem slutspurt, efter han havde leveret en række skuffende resultater ved de første tre Pro Tours. Men takket være en fornem finaleplacering efterfulgt af en kvartfinale lykkedes det Heinsøe at sikre sig landsholdspladsen for næsen af Ivan Springborg Poulsen, der dog kan glæde sig over, at han, ligesom Andreas Toft Jørgensen og Nielsen Heinsøe, får lov til at stå overfor nogle af PDC’s største stjerner ved Nordic Darts Masters.

Madars Razma stjal rampelyset

Men mens vi i Danmark kunne glæde os over en række mindeværdige præstationer, så var det ikke desto mindre lettiske Madars Razma, der stjal rampelyset i det overordnede perspektiv.

Den 32-årige PDC-spiller formåede således at vinde to af de fem Pro Tours, hvilket blev fulgt op af to semifinaler og en enkelt kvartfinaleplacering. Resultaterne betyder, at Razma indtager førstepladsen på PDC Nordic & Baltic-ranglisten for næsen af den svenske Tour Card-indehaver, Daniel Larsson, der selv havde en særdeles god uge på Island, eftersom han blandt andet selv vandt en enkelt turnering og spillede sig i to finaler.

Top to på PDC Nordic & Baltic-ranglisten vil efter sæsonen kvalificere sig til PDC’s verdensmesterskab. I skrivende stund efterstræber PDCNB at arrangere minimum en enkelt afdeling yderligere i år, men det er endnu uvist, hvor og eventuelt hvornår en potentiel afdeling vil blive afholdt.

Såfremt en af de to spillere der ved sæsonafslutningen indtager en af de to øverste placeringer på PDCNB-ranglisten i forvejen er kvalificeret til PDC’s verdensmesterskab via PDC’s egen rangliste, så vil der blive åbnet op for en VM-plads til den næstbedst placerede spiller på PDCNB-ranglisten. Med andre ord vil Andreas Toft Jørgensen altså kunne håbe på, at både Madars Razma og Daniel Larsson kvalificerer sig til PDC’s verdensmesterskab gennem PDC’s egen rangliste. I så fald vil danskeren nemlig kunne se frem til VM-debut, såfremt der ikke bliver afholdt flere PDCNB-turneringer i år.

På nuværende tidspunkt vil Andreas Toft Jørgensen dog først skulle fokusere på at ramme topformen ved World Cup of Darts, når han og Niels Heinsøe rejser til Tyskland til september.

Her nedenfor vil du kunne danne dig et overblik over de afgørende resultater fra de fem Pro Tours og kvalifikationsturneringen til Nordic Darts Masters. Alle øvrige resultater kan findes på DartConnect.


Afgørende resultater – PDC Nordic & Baltic Pro Tour 1
Kvartfinaler
Daniel Larsson (88,05) 6-2 (83,30) Ivan Springborg Poulsen
Madars Razma (87,36) 6-3 (73,28) Johan Engström
Darius Labanauskas (89,76) 6-3 (87,52) Dennis Nilsson
Marko Kantele (91,09) 6-2 (84,56) Andreas Toft Jørgensen

Semifinaler
Daniel Larsson (89,07) 6-3 (83,04) Madars Razma
Marko Kantele (86,39) 6-2 (76,24) Darius Labanauskas

Finale
Daniel Larsson (86,23) 6-3 (80,15) Marko Kantele


Afgørende resultater – PDC Nordic & Baltic Pro Tour 2:
Kvartfinaler

Daniel Larsson (85,45) 6-1 (80,02) Ivan Springborg Poulsen
Johan Engström (85,48) 6-3 (84,76) Darius Labanauskas
Marko Kantele (87,90) 6-2 (74,95) Bent Lambertsen
Madars Razma (82,29) 6-5 (79,90) Dennis Nilsson

Semifinaler
Daniel Larsson (89,01) 6-3 (82,04) Johan Engström
Madars Razma (83,93) 6-4 (81,98) Marko Kantele

Finale
Madars Razma (94,01) 6-3 (88,93) Daniel Larsson


Afgørende resultater – PDC Nordic & Baltic Pro Tour 3:
Kvartfinaler

Ivan Springborg Poulsen (80,34) 6-4 (74,37) Nauris Gleglu
Darius Labanauskas (97,70) 6-3 (92,30) Johan Engström
Andreas Toft Jørgensen (89,15) 6-3 (80,38) Marko Kantele
Madars Razma (83,42) 6-3 (78,06) Dennis Nilsson

Semifinaler
Darius Labanauskas (83,98) 6-1 (75,61) Ivan Springborg Poulsen
Andreas Toft Jørgensen (86,61) 6-5 (83,20) Madars Razma

Finale
Andreas Toft Jørgensen (73,95) 6-4 (76,68) Darius Labanauskas


Afgørende resultater – PDC Nordic & Baltic Pro Tour 4:
Kvartfinaler

Dennis Nilsson (86,27) 6-4 (89,92) Daniel Larsson
Marko Kantele (86,85) 6-4 (83,58) Darius Labanauskas
Johan Engström (86,84) 6-5 (86,56) Madars Razma)
Niels Heinsøe (86,95) 6-5 (84,31) Ivan Springborg Poulsen

Semifinaler
Marko Kantele (87,07) 6-2 (79,57) Dennis Nilsson
Niels Heinsøe (74,75) 6-4 (75,84) Johan Engström

Finale
Marko Kantele (96,20) 6-2 (77,57) Niels Heinsøe


Afgørende resultater – PDC Nordic & Baltic Pro Tour 5:
Kvartfinaler

Daniel Larsson (84,28) 6-0 (77,20) Dennis Nilsson
Marko Kantele (74,97) 6-3 (73,27) Niels Heinsøe
Madars Razma (87,69) 6-4 (87,59) Johan Engström
Andreas Toft Jørgensen (75,15) 6-0 (68,71) Henrik Primdal

Semifinaler
Daniel Larsson (84,28) 6-4 (81,91) Marko Kantele
Madars Razma (88,58) 6-4 (85,03) Andreas Toft Jørgensen

Finale
Madars Razma (95,15) 6-4 (88,93) Daniel Larsson


Afgørende resultater – Kvalifikationsturnering til Nordic Darts Masters

Kvartfinaler
Pétur Rúðrik Guðmundsson (75,49) 6-2 (65,30) Brian Rohmann Andersen
Hallgrímur Egilsson (65,04) 6-3 (60,18) Henrik Primdal
Johan Engström (84,26) 6-3 (64,61) Gunnar Sigurdsson
Dennis Nilsson (87,18) 6-1 (67,49) Kristjan Sigurdsson

Semifinaler
Hallgrímur Egilsson (67,37) 6-2 (61,46) Pétur Rúðrik Guðmundsson
Johan Engström (91,18) 6-1 (81,19) Dennis Nilsson

Finale
Johan Engström (83,75) 6-2 (69,30) Hallgrímur Egilsson


Læs også:

Andreas Toft Jørgensen i kæmpe triumf: Første danske vinder i PDC Nordic & Baltic siden 2016

Portrætinterview med Andreas Toft Jørgensen: Om ambitioner ved Q-School og drømmen om en professionel karriere

Interview med Niels Heinsøe: Q-school, World Cup of Darts, Nordic Darts Masters og landsholdet

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*