Potten-profil skifter til Studsen

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Den dobbelte World Cup-deltager, Niels Heinsøe, vil fremover repræsentere Studsen i Danmarks bedste dartrække.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Potten Dartklub står nu væsentligt svagere, i deres stræben efter at indhente Kælderen i toppen af Danmarks bedste dartrække. Den østjyske traditionsklub har således mistet profilen Niels Heinsøe, der har valgt at skifte til københavnerklubben Studsen, der i skrivende stund indtager sjettepladsen i 1. division.

Niels Heinsøe har gennem de seneste sæsoner markeret sig som en af landets absolut bedste dartspillere, og er i indeværende sæson den tredjemest vindende spiller i landets bedste dartrække, hvor han har vundet 75% af sine kampe.

Vil spille med sin bror

Overfor Dartnyheder.dk begrunder Niels Heinsøe sit opsigtsvækkende skifte med, at han ønsker at spille sammen med sin bror, Patrick Heinsøe, der selv spiller på førsteholdet i Studsen.

– For nogle år siden startede jeg en ny klub op her på Samsø, hvor jeg bor, og de spillere der spiller i klubben, er efterhånden ved at være så dygtige, at de godt kan begå sig i DDU’s løbende turnering, og når den dag kommer, hvor klubben tilmelder et hold i turneringen, så synes jeg, at jeg skylder klubben, at være en del af det projekt, indleder Niels Heinsøe.

– Men inden det bliver en realitet, så vil jeg gerne nå at have muligheden for at spille sammen med min bror, som selv spiller på førsteholdet i Studsen. Det er noget, jeg længe har ønsket mig, og så gælder det om at gribe muligheden, mens tid er, forklarer han.

Intet ondt at sige om Potten

Selvom skiftet fra Potten sker på et tidspunkt, hvor Låsbymandskabet ligner Esbjergklubben Kælderens førsteudfordrer i kampen om DM-guldet, så understreger Niels Heinsøe, at skiftet til den lavererangerende københavnerklub ikke skyldes ondt blod mellem ham selv og hans nu tidligere klub.

– Jeg har kun gode ting at sige om Potten. Jeg har haft en rigtig god tid i klubben, så man må ikke tro, at det handler om, at der er kommet ondt blod mellem os. Det handler udelukkende om, at jeg gerne vil nå at spille på hold sammen med min bror, afslutter den dobbelte World Cup-deltager.

Niels Heinsøe nåede at repræsentere Potten Dartklub i næsten fem sæsoner i perioden fra 2016-2021. Her var han blandt andet med til at vinde DM-guld i sæsonerne 2016/2017 og 2017/2018, alt imens klubben har vundet sølv de seneste to sæsoner. I 2018/2019-sæsonen fik Heinsøe dog ikke nogle kampe på klubbens førstehold.


Tip os:

Er du bekendt med et opsigtsvækkende klubskifte, eller har du en anden god historie, som du mener, Dartnyheder.dk bør skrive om? Så kontakt os gerne på dartnyheder.dk@hotmail.com.


Stillingen i 1. division:

#KlubKampeVundetUafgjortTabtScorePoint
1Kælderen11911+5228
2Potten11812+3825
3Aros11812+4425
4DK2611704+2421
5Fluen11632+2621
6Studsen11515-216
7Aabenraa11434+1415
8Lido9315-610
9Holbæk9315-1610
10Assens11227-208
11FIOV9007-720
12Hovsa9009-820


Læs også:

Statistik: Sådan gik det de danske Q-School deltagere i 2021

Oversigt: Alle 180’ere i 1. division (efter sjette spillerunde)

Dartnyheder.dk’s træningsprojekt: Se resultaterne efter uge 10/13

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*