Oversigt: Her er alle kvalificerede spillere ved PDC’s verdensmesterskab

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Efter mandagens sidste kvalifikationsturneringer kender vi nu navnene på alle 96 spillere ved PDC’s verdensmesterskab anno 2021.

Tirsdag den 15. december begynder PDC’s verdensmesterskab. Her vil 96 spillere fra 29 forskellige lande være deltagende, og efter gårsdagens sidste kvalifikationsturneringer, kender vi nu navnene på samtlige kvalificerede spillere.

Det er selvsagt ikke nogen overraskelse, at spillere som Michael van Gerwen, Peter Wright og Gerwyn Price vil være blandt deltagerne, eftersom de tre forhåndsfavoritter er automatisk kvalificeret, i kraft af at de befinder sig i top 32 på verdensranglisten.

Foruden verdensranglistens top 32, så også de 32 spillere der er højst placeret på PDC’s ProTour-rangliste, men ikke i forvejen er placeret i verdensranglistens top 32, også kvalificeret. Blandt de mest profilerede navne i denne gruppe er blandt andre australske Damon Heta, sidste års ungdomsverdensmester Luke Humphries og den dobbelte BDO-verdensmester Scott Waites. Også Steve Beaton er med i denne gruppe af spillere, og den 56-årige publikumsdarling slår dermed rekorden for flest VM-deltagelser i træk. I år vil således være 30. år i streg, at Beaton deltager ved enten BDO’s eller PDC’s verdensmesterskab.

Foruden de til sammen 64 direkte kvalificerede spillere, så er der også blevet afholdt en række kvalifikationsturneringer gennem sæsonen, hvor der i alt har været yderligere 32 VM-billetter på spil.

Her er det i første omgang værd at fremhæve, at svenske Daniel Larsson og finske Marko Kantele er kvalificeret gennem PDC Nordic & Baltic-ranglisten. Dermed vil der i alt være fire spillere fra PDC Nordic & Baltic med ved VM, eftersom både Darius Labanauskas og Madars Razma ligeledes er kvalificeret på baggrund af ProTour-ranglisten.

Ved damernes kvalifikationsturneringer lykkedes det i øvrigt Lisa Ashton og Deta Hedman at kvalificere sig, alt imens spillere som 66-årige Paul Lim og den tidligere VM-semifinalist Jamie Lewis er blandt de mest profilerede kvalifikationsspillere. Omvendt er det værd at bemærke, at spillere som Jelle Klaasen, Robert Thornton, Justin Pipe, Martin Schindler og Darren Webster ikke har formået at kvalificere sig til VM 2021.

Du kan se listen over alle 96 spillere ved det forestående verdensmesterskab her nedenfor. Bemærk i øvrigt, at der endnu ikke er lavet en lodtrækning til turneringen.


Kvalificerede spillere til PDC’s verdensmesterskab 2021

Top 32 på PDC’s verdensrangliste:
1 Michael van Gerwen
2 Peter Wright
3 Gerwyn Price
4 Michael Smith
5 Rob Cross
6 Nathan Aspinall
7 James Wade
8 Dave Chisnall
9 Dimitri Van den Bergh
10 Ian White
11 Daryl Gurney
12 Glen Durrant
13 Gary Anderson
14 Jose de Sousa
15 Krzysztof Ratajski
16 Joe Cullen
17 Jonny Clayton
18 Simon Whitlock
19 Mervyn King
20 Mensur Suljovic
21 Adrian Lewis
22 Chris Dobey
23 Jeffrey de Zwaan
24 Jermaine Wattimena
25 Danny Noppert
26 Stephen Bunting
27 Vincent van der Voort
28 Jamie Hughes
29 Devon Petersen
30 Brendan Dolan
31 Gabriel Clemens
32 Ricky Evans

Top 32 på ProTour-ranglisten (der ikke i forvejen befinder sig i top 32 på verdensranglisten):
Damon Heta
Ryan Searle
Dirk van Duijvenbode
Ross Smith
Madars Razma
Ryan Joyce
Martijn Kleermaker
Kim Huybrechts
Jeff Smith
William O’Connor
Steve Lennon
Jason Lowe
Maik Kuivenhoven
Derk Telnekes
Darius Labanauskas
Mickey Mansell
Adam Hunt
Max Hopp
Scott Waites
Andy Boulton
Ryan Murray
Keegan Brown
Steve Beaton
Luke Woodhouse
Luke Humphries
Callan Rydz
Mike De Decker
Ron Meulenkamp
Steve West
Wayne Jones
Andy Hamilton
John Henderson

Vindere af diverse kvalifikationsturneringer:
Lisa Ashton
Danny Baggish
James Bailey
Keane Barry
Bradley Brooks
Matt Campbell
Cameron Carolissen
David Evans
Edward Shouji Foulkes
Amit Gilitwala
Dmitriy Gorbunov
Deta Hedman
Lourence Ilagan
Marko Kantele
Boris Krcmar
Nico Kurz
Daniel Larsson
Danny Lauby
Paul Lim
Chengan Liu
Gordon Mathers
Ryan Meikle
Diogo Portela
Haupai Puha
Toru Suzuki
Di Zhuang
Jamie Lewis
Matthew Edgar
Ciaran Teehan
Karel Sedlacek
Nick Kenny
Niels Zonneveld

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*