Efter gennemsnit på 110,12: Gary Anderson sikkert videre til semifinalen ved PDC Home Tour

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Gary Anderson leverede det hidtil fjerdehøjeste gennemsnit ved PDC Home Tour, da han i går gik ubesejret gennem gruppe tre.

Den dobbelte verdensmester Gary Anderson er sikkert videre til semifinalen ved PDC Home Tour, efter han i går gjorde rent bord i gruppe tre, hvor han blot tabte seks legs i sine tre sejre over Nick Kenny, Luke Humphries og Jamie Lewis.

Læs også: PDC bekræfter: Sådan fortsætter PDC Home Tour

Særligt i sejren over ungdomsverdensmesteren Luke Humphries viste “The Flying Scotsman” sig positivt frem, da han med et gennemsnit på 110,12 sikrede sig en suveræn sejr på 6-1. Det fornemme gennemsnit er det foreløbigt fjerdehøjeste i PDC Home Tour. Kun Luke Woodhouse (113,90), Reece Robinson (110,83) og Jose de Sousa (110,51) har i skrivende stund overgået den 49-årige skotte.

Gary Anderson var dog ikke lige så suveræn hele vejen gennem sin gruppe. I sin indledende 6-2 sejr over Nick Kenny måtte han således tage til takke med et gennemsnit på 87,3, inden han i sin sidste kamp mod Jamie Lewis snittede 98,7. Samlet set endte Anderson derfor med et gruppegennemsnit på 97,40.

Gary Anderson er den tredje spiller, der er kvalificeret til semifinalerne ved PDC’s webcam-turnering, efter Jelle Klaasen og Mike De Decker vandt henholdvis gruppe et og gruppe to.

Læs også: Ung belgier banker Glen Durrant og sniger sig videre til semifinalen ved PDC Home Tour

Anden fase af PDC Home Tour fortsætter i aften, hvor der tages hul på gruppe fire. Her indtager Dave Chisnall favoritrollen, i en gruppe der også består af Darren Webster, Geert Nentjes og Damon Heta. Kampene kan ses live på Viaplay og PDC.tv fra klokken 20:30.

Nedenfor finder du resultaterne fra onsdagens kampe, mens du nederst i artiklen finder oversigten over grupperne i anden fase af PDC Home Tour.


Foto: PDC

Gruppe tre – Torsdag 28. maj
Gary Anderson (87,3) 6-2 (83,3) Nick Kenny
Luke Humphries (100,7) 6-2 (93,1) Jamie Lewis
Jamie Lewis (91,4) 6-4 (87,3) Nick Kenny
Gary Anderson (110,1) 6-1 (102,0) Luke Humphries
Luke Humphries (94,6) 6-1 (91,8) Nick Kenny
Gary Anderson (98,7) 6-3 (86,2) Jamie Lewis


PDC Home Tour “Anden Fase”
Gruppeoversigt
Gruppe et – Tirsdag 26. maj
1. Jelle Klaasen (87,48)
2. Cristo Reyes (91,45)
3. Peter Wright (84,06)
4. Ryan Murray (81,42)

Gruppe To – Onsdag 27. maj

1. Mike De Decker (93,91)
2. Stephen Bunting (97,50)
3. Alan Tabern (95,95)
4. Glen Durrant (98,33)

Gruppe Tre – Torsdag 28. maj
1. Gary Anderson (97,40)
2. Luke Humphries (99,05)
3. Jamie Lewis (90,11)
4. Nick Kenny (87,11)

Gruppe Fire – Fredag 29. maj

Dave Chisnall
Darren Webster
Geert Nentjes
Damon Heta

Gruppe Fem – Lørdag 30. maj
Rob Cross
Ryan Searle
Luke Woodhouse
Daniel Larsson

Gruppe Seks – Lørdag 31. maj
Joe Cullen
Chris Dobey
Jeff Smith
Martijn Kleermaker

Gruppe Syv – Mandag 1. juni
Nathan Aspinall
Jamie Hughes
Jose De Sousa
Jesús Noguera

Gruppe Otte – Tirsdag 2. juni
Jonny Clayton
Max Hopp
Carl Wilkinson
Scott Waites

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*