Svensk dominans ved PDCNB Euro Tour Qualifier – Niels-Jørgen Hansen tæt på succes

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: James Chance/Getty Images Europe

Dennis Nilsson besejrede Niels-Jørgen Hansen i finalen ved fredagen første af i alt to kvalifikationsturneringer til PDC’s Europa Tour.

Det er endnu ikke lykkedes en dansker at kvalificere sig til PDC’s Europa Tour gennem de nordiske/baltiske kvalifikationsturneringer. I går var Niels-Jørgen Hansen dog tæt på, da han formåede at spille sig i finalen ved kvalifikationsturneringen til European Darts Matchplay. I finalen var der dog aldrig for alvor spænding om udfaldet, idet svenske Dennis Nilsson var væsentligt bedre end sin danske modstander. Niels-Jørgen Hansen havde ellers tidligere vist storform i kvartfinalen, da han med et fornemt gennemsnit på 93,5 besejrede finske Veijo Viinikka.

Ved fredagens anden kvalifikationsturnering var Niels-Jørgen Hansen endnu engang bedste dansker, til trods for at måtte tage til takke med et nederlag i kvartfinalen. Turneringen blev sidenhen vundet af Daniel Larsson, der dermed er kvalificeret til International Darts Open.

Du kan se en oversigt over alle fredagens danske resultater her nedenfor. Alle øvrige resultater fra de to kvalifikationsturneringer kan findes via dette link.

Fredagens kvalifikationsturneringer følges op med endnu en kvalifikationsturnering i dag. Forinden da skal spillerne dog først i ilden ved sæsonens femte ProTour, hvor blandt andre danske Per Laursen skal i aktion.

PDC Nordic & Baltic Euro Qualifier 11
Sidste 32
Niels-Jørgen Hansen (77,1) 6-0 (60,0) Vitor Charrua
Niels Heinsøe (76,3) 6-3 (70,1) Pétur Rúðrik Guðmundsson
Ivan Springborg Poulsen (74,4) 6-1 (67,4) Matthías Örn Friðriksson
Jesper Skovgaard (68,5) 0-6 (98,0) Dennis Nilsson

Sidste 16
Niels-Jørgen Hansen (82,0) 6-0 (64,3) Atli Bjarnason
Niels Heinsøe (74,0) 6-4 (63,8) Bjarni Sigurdsson
Ivan Springborg Poulsen (81,2) 6-0 (59,9) Pól Høgni Nielsen

Kvartfinaler
Niels-Jørgen Hansen (93,5) 6-3 (85,1) Veijo Viinikka
Niels Heinsøe (76,9) 1-6 (85,6) Dennis Nilsson
Ivan Springborg Poulsen (81,4) 1-6 (91,3) Mindaugas Barauskas

Semifinaler
Niels-Jørgen Hansen (76,8) 6-1 (72,5) Mindaugas Barauskas

Finale
Niels-Jørgen Hansen (74,7) 2-6 (81,3) Dennis Nilsson

PDC Nordic & Baltic Euro Qualifier 12
Sidste 32

Niels-Jørgen Hansen (79,2) 6-5 (79,0) Niels Heinsøe
Niels Heinsøe (79,0) 5-6 (79,2) Niels-Jørgen Hansen
Ivan Springborg Poulsen BYE

Sidste 16
Niels-Jørgen Hansen (67,7) 6-2 (60,9) Jesper Skovgaard
Ivan Springborg Poulsen (70,3) 0-6 (79,8) Dennis Nilsson
Jesper Skovgaard (60,9) 2-6 (67,7) Niels-Jørgen Hansen

Kvartfinaler
Niels-Jørgen Hansen (65,5) 4-6 (66,7) Petur Thomsen

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*