Optakt: Barnevelds Premier League skæbne kan blive afgjort i aften

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Foto: PDC

Med to runder igen er intet afgjort, men runden i aften kan sende Raymond van Barneveld ud af Premier League.

Første etape af Premier League nærmer sig sin ende, da de sidste to runder spilles i dag og i morgen i storslåede Rotterdam Ahoy. Sidste år blev runderne ligeledes spillet over disse to dage, men det var af helt andre årsager. Nu har man valgt det bevidst, og alt tyder på, at det bliver et brag af en dart-fest.

Rækken er stadig helt utrolig tæt, og selvom Rob Cross ligger øverst i rækken, har han stadig risiko for at ende uden for top fire. Samtidig kan Raymond van Barneveld stadig redde sit skind i turneringen, det kræver dog en sejr i aften, for ellers kan det være farvel og tak for den rutinerede hollænder. Men det kommer vi til.

Gerwyn Price v Michael Smith [1: 2.50 x: 4.33 2: 2.30]
Kampen her kan blive noget så afgørende for både Michael Smiths, men også Raymond van Barnevelds videre færd i dette års Premier League. Vinder Michael Smith, så er hollænderen tvunget til at vinde både i dag og i morgen. Taber Michael Smith til gengæld, så kan Barneveld rykke forbi ham med en sejr i aften, og så er det pludselig Michael Smith, som skal jagte ottendepladsen i morgen aften.
Det bliver dog nok ikke helt nemt for Michael Smith i aften. Englænderen har således været i særdeles dårlig form på det sidste, omend han viste noget bedre niveau, da snittede 98,77 i hans 6-5 nederlag til Krzysztof Ratajski i weekenden. Det skal nok lige tages med, at polakken snittede vilde 105,57. Gerwyn Price kommer dog heller ikke med en storform i bagagen. Waliseren har således ikke kunnet leve helt op til den start han fik i dette års Premier League. Han gjorde dog en nogenlunde figur i weekenden, da han nåede kvartfinalen, som blev til et nederlag på 6-5 til Michael van Gerwen, på trods af et snit på 103,22.

Bud på kampen: Gerwyn Price vinder 7-4

Hvem vinder kampen?

  • Gerwyn Price (71%, 12 Stemmer)
  • Michael Smith (24%, 4 Stemmer)
  • Uafgjort (6%, 1 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 17

Indlæser ... Indlæser ...

James Wade v Dimitri Van den Bergh [1: 2.05 x: 4.50 2: 2.87]
James Wade befinder sig stadig i top fire trods en uafgjort i sidste runde. Og det er helt sikkert en plads han gerne vil bibeholde i aften. Det bliver dog ikke nødvendigvis nemt, når han skal møde wildcard-spilleren Dimitri van den Bergh. Statistikken taler dog for James Wade, da ingen af de tidligere wildcard-spillere endnu har vundet i dette års Premier League. Dimitri van den Bergh er dog en af de wildcard-spillere, som har mest rutine rutine med den store scene, selvom han stadig er så ung. Samtidig skal man huske, at den unge belgier tidligere har vist en tendens omkring, at han kan præstere væsentlig bedre på den store scene, end til gulvturneringerne. Men han er samtidig også en spiller, som svinger helt utroligt i niveau. Det viste han senest i weekenden, hvor han slog Adrian Lewis 6-3, hvor han snittede 102,29, for derefter at snitte 85,74 mod Daryl Gurney og tabte 6-0. Det kan derfor være rigtig svært at spå om aftenens kamp, men hvis James Wade kan holde hovedet koldt og snitte over 95, så ser det godt ud for englænderen.

Bud på kampen: James Wade vinder 7-5

Hvem vinder kampen?

  • James Wade (63%, 10 Stemmer)
  • Dimitri van den Bergh (31%, 5 Stemmer)
  • Uafgjort (6%, 1 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 16

Indlæser ... Indlæser ...

Rob Cross v Mensur Suljovic [1: 1.90 x: 4.50 2: 3.10]
Efter Michael van Gerwens nederlag til Daryl Gurney i sidste runde, overtog Rob Cross førstepladsen i rækken, da han slog Gerwyn Price. En placering, som englænderen helt sikkert vil gøre alt for at beholde, og formen er bestemt til det. Senest i weekenden viste han et godt niveau, da han nåede finalen ved European Darts Open, hvor han dog måtte se sig slået af Michael van Gerwen. Derudover er Rob Cross den spiller, som har det højeste snit i Premier League på 101,49. Mensur Suljovic er dog ikke langt efter med et snit på 100,99. Det er altså to spillere som generelt snitter højt, og det kunne man jo håbe ville blive ved i aften.
Det er samtidig også to spillere, som ofte skiftes til at slå hinanden. Således har de begge vundet fem kampe, i de ti kampe, som de har spillet mod hinanden, hvoraf Suljovic faktisk har vundet de fire seneste. Rob Cross skal møde op med højeste niveau, hvis han skal sikre sig de to point.

Bud på kampen: 6-6

Hvem vinder kampen?

  • Rob Cross (75%, 12 Stemmer)
  • Uafgjort (13%, 2 Stemmer)
  • Mensur Suljovic (13%, 2 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 16

Indlæser ... Indlæser ...

Peter Wright v Michael van Gerwen [1: 5.00 x: 5.00 2: 1.50]
Odds 5.00 på Peter Wright? Ja det virker måske højt, men det giver nu meget god mening. For selvom skotten kun lige befinder sig udenfor top 4, så er det altså ikke den bedst spillende Peter Wright, som vi har set i denne sæson. I dette års Premier League, har han således et samlet snit på 95,65. Kun Raymond van Barneveld har, af de faste ni spillere, et snit som er lavere.
Michael van Gerwen har til gengæld et snit på 101,09 og viste samtidig i weekenden, at den slinger vi har set her først på året, den er ved at være væk igen. Det er altså en Michael van Gerwen i storform, som vil jagte Rob Cross på førstepladsen, når han i aften går på scenen i Rotterdam. Mon ikke hjemmebanen også vil hjælpe verdensetteren godt på vej.

Bud på kampen: Michael van Gerwen vinder 7-3

Hvem vinder kampen?

  • Michael van Gerwen (82%, 14 Stemmer)
  • Peter Wright (12%, 2 Stemmer)
  • Uafgjort (6%, 1 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 17

Indlæser ... Indlæser ...

Raymond van Barneveld v Daryl Gurney [1: 3.00 x: 4.50 2: 1.95]
Så var der det her med, at Raymond van Barneveld skal vinde i aften. Ja egentlig er det ikke absolut nødvendigt, hvis altså Michael Smith også taber i aften. Men så skal Barneveld altså vinde over Michael van Gerwen i morgen, og samtidig håbe på, at Michael Smith taber til James Wade. Men alt dette kan vi se på i morgen, når dagens kampe er overståede.
For det ville klart være bedst for hollænderen at vinde i aften. Han skal dog op mod Gurney, som også ved, at hvis han både taber i dag og i morgen, så kan han pludselig trække nitten og ende som nummer ni i rækken. Daryl Gurneys fordel må dog ligge i, at ‘Barney’ har haft langt mellem de gode præstationer i denne sæson. Så medmindre Barneveld møder op med det niveau, som han spillede med i Players Championship 8 for et par uger siden, så må bookmakerne have ret i, at Gurney er den umiddelbare favorit i dette opgør.

Bud på kampen: Daryl Gurney vinder 7-4

Hvem vinder kampen?

  • Raymond van Barneveld (56%, 10 Stemmer)
  • Daryl Gurney (39%, 7 Stemmer)
  • Uafgjort (6%, 1 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 18

Indlæser ... Indlæser ...

Husk at kampene i aften kan følges på PDC.tv og TV3 Sport fra klokken 20.00.

Unibet Premier League table (PDC)

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*