Mikuru Suzuki ny kvindelig verdensmester

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Tip Top Pics

Mikuru Suzuki vandt BDO’s verdensmesterskab i sin debut ved Lakeside.

Det var formentlig de færreste der havde hørt om den 36-årige japaner, Mikuru Suzuki, forud for BDO’s verdensmesterskab i år. For fremtiden vil hun imidlertid blive betragtet med respekt verden over, efter hun lørdag eftermiddag sikrede sig karrierens første VM titel i sin debut ved BDO’s verdensmesterskab.

Finalesejren var aldrig i fare, idet Suzuki viste sig at være markant bedre spillende end sin engelske modstander, 43-årige Lorraine Winstanley. Således vandt Suzuki kampen med 3-0 i set, hvortil hun blot tabte to legs undervejs. Derudover endte Suzuki med et finalegennemsnit på 90,12, hvilket er det højeste finalegennemsnit ved BDO’s kvindelige verdensmesterskab nogensinde. Dermed slår hun Lisa Ashtons rekord fra 2018, hvor Ashton endte med et gennemsnit på 89,80. Rekorden for det højeste gennemsnit overhovedet ved kvindernes VM er dog fortsat indehavet af den 10-dobbelte verdensmester, Trina Gulliver, der i semifinalen i 2006 snittede 95,97 i sin sejr over Clare Bywaters.

Forinden finalesejren over Lorraine Winstanley besejrede Suzuki første den forsvarende verdensmester, førnævnte Lisa Ashton, inden hun trak sig sejrrigt ud af opgør mod Sharon Prins og Maria O’Brien. Derudover besejrede hun i øvrigt den 18-årige dansker, Line Kristiansen, i den afgørende kamp ved indspillet til verdensmesterskabet.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*