Michael van Gerwen suveræn vinder af Players Championship 5

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Michael van Gerwen var i fremragende form ved lørdagens Players Championship i engelske Milton Keynes. 

Den hollandske verdensetter og dobbelte verdensmester, Michael van Gerwen, var i dag tilbage i aktion ved PDC’s Players Championship-tour efter at have meldt fra til sidste weekends events, hvor skotske Gary Anderson vandt begge titler. Efter 27 kampe uden nederlag måtte Gary Anderson imidlertid tage til takke med et nederlag, da han i dagens kvartfinale tabte med de overbevisende cifre 6-1 mod førnævnte Michael van Gerwen. Ganske imponerende, eftersom Anderson leverede et imponerende gennemsnit på 107,9 i nederlaget til ‘MVG’.

Lettere blev det ikke i finalen, hvor 27-årige Chris Dobey havde fundet vej til sin første finale siden oktober 2016. I den pågældende kamp præsterede Dobey et gennemsnit på intet mindre end 109,6, men tabte alligevel overbevisende 6-2 til van Gerwen, på trods af at hollænderens gennemsnit var 10 point lavere. Finalesejren betyder at Michael van Gerwen nu har vundet sin sjette titel i 2018 efter at have deltaget i blot otte turneringer.

Vejen til sejren, og de dertilhørende 10.000 pund i præmiepenge, begyndte med en kneben 6-5 sejr over Ricky Evans inden først Jeffrey de Zwaan og efterfølgende Keegan Brown begge tabte 6-3. Herefter tabte van Gerwens landsmand, Jimmy Henriks (og nej, der er ikke tale om at den tidligere guitarist er genopstået til fordel for en dartkarriere) 6-2, hvorefter Gary Anderson og James Wade blev besejret med 6-1 og 6-2, inden altså at Chris Dobey blev besejret i finalen.

Dagens resultater fra kvartfinalerne og frem kan ses her nedenfor. De øvrige resultater kan findes på PDC’s hjemmeside.

Kvartfinaler
Michael van Gerwen 6 | 1 Gary Anderson
James Wade 6 | 3 Mensur Suljovic
Chris Dobey 6 | 2 Gabriel Clemens
Ryan Searle 6 | 3 William O’Connor

Semifinaler
Michael van Gerwen 6 | 2 James Wade
Chris Dobey 6 | 5 Ryan Searle

Finale
Michael van Gerwen 6 | 2 Chris Dobey

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*