Se lodtrækningen til Top Gun i Odense

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Dansk Dart Union

Top Gun har netop offentliggjort lodtrækningen til den sidste indledende runde af turneringen.

Lørdag d. 4 november afvikles den sidste indledende runde af Dansk Dart Unions Top Gun-turnering. Forud for sidste indledende runde af turneringen er der fortsat stor spænding om de eftertragtede top 6-placeringer, som sikrer deltagelse ved finalestævnet d. 18 november.

På nuværende tidspunkt er de første 4 placeringer ganske vist afgjort, alt imens Ulrich Meyn på 5. pladsen også er så godt som sikkert videre.

6. pladsen er dog fortsat i høj kurs – i særdeleshed eftersom Daniel Jensen, Per Laursen og Brian Løkken alle har meldt afbud forud for 5. runde af Top Gun, hvor Daniel Jensen har valgt at fokusere på PDC’s development tour, alt imens Per Laursen jagter point til PDC Nordic & Baltic-ranglisten i Letland og Brian Løkken har valgt at deltage ved Hungarian Classic og Hungarian Masters –  bl.a. med sigte på en potentiel Lakeside-kvalifikation.

Konsekvensen af de 3 spilleres afbud er, at de ikke længere har mulighed for en top 6 placering. Daniel Jensen kan ganske vist håbe at resultaterne går hans vej, og han derved kan fastholde sin nuværende placering på ranglisten – eget tyder dog på, at placeringen vil blive overtaget af en anden, når 5. runde af Top Gun er ovre. Den nuværende top 12 på ranglisten kan ses nedenfor:

1. Lars Helsinghof 26 point
2. Dennis Lindskjold 22 point
3. Per Skau 20 point
4. Alex Jensen 17 point
5. Ulrich Meyn 16 point
6. Daniel Jensen 9 point
7. Per Laursen 9 point
8. Brian Christiansen 8 points
9. Brian Løkken 7 point
10. Frede Johansen 6 point
11. Niels Heinsø 6 point
12. Mogens Christensen 5 point



De 3 førnævnte spilleres afbud er en gylden mulighed for flere spillere som har ambitioner om at kvalificere sig til finalestævnet. Teoretisk set, kan spillere der endnu ikke har nogen point på ranglisten rent faktisk fortsat nå at spille sig i top 6 – dette kræver dog at man går hele vejen og vinder stævnet.

I den forbindelse er nyligt tilbagevendte Vladimir Andersen et oplagt bud på en potentiel vinder. Padborg-spilleren har på baggrund af sin afståede karantæne ikke deltaget i de 4 foregående Top Gun-turneringer, men kan med en sejr i Odense indkassere 16 point til ranglisten, hvilket vil være nok til en plads i top 6. Vladimir gjorde i september måned comeback ved Samsø Open, og viste i den forbindelse at han ikke har ligget fuldstændig på den lade side i tiden væk fra sporten, da han sejrede i både herredoublen, U35- og B-rækken, mens det blev til sølv i mix-rækken. Spørgsmålet er dog. om Vladimir fortsat har hvad der skal til, for at sejre over landets bedste dartspillere.

Andre spillere som på forhånd ligner åbenlyse kandidater til en top 6-placering er bl.a. Frede Johansen som dog er nødsaget til at spille sig i en semifinale – nøjagtig som han gjorde det i Assens tilbage i August. Også Niels Heinsøe og Mogens Christensen kan med en semifinale-placering spille sig ind i top 6, hvilket Niels Heinsøe ligeledes har præsteret tidligere.

En spiller som kan nøjes med en kvartfinale er Brian Christiansen. Studsen-spilleren har dog fået en hård lodtrækning i skikkelse af Vladimir Andersen i første runde. Vinder han sin første kamp, vil han dog være forhåndsfavorit i sin anden kamp mod enten Kim Knudsen eller Tonni Sørensen, og dermed vil kvarfinalepladsen være hjemme.

Hvem vinder 5. runde af Top Gun?

Vis resultater

Indlæser ... Indlæser ...

Foruden en plads i top 6, er det også spillernes sidste chance for at gøre opmærksom på sig selv i forhold til et af de to wildcards som vil blive uddelt i forbindelse med finalen. Her ligner Per Laursen – uagtet af sit afbud – en oplagt kandidat til det ene wildcard. Dermed er der formentlig kun spænding om det ene wildcard.

Lodtrækning til 5. runde af Top Gun i Odense:

Lars Helsinghof (1) vs. Bent Erik Højhus
Jørgen Ejlertsen vs. Søren Gjerlufsen
Niels Heinsø (8) vs. Glenn Honoré
Mogens Christensen vs. Tom Veje
Ulrich Meyn (5) vs. Ivan Springborg
Brian S. Andersen vs. Frank Andresen
Jan Møller vs. Andreas Hyllgaardhus
Brian Buur vs. Alex Jensen (4)
Per Skau (3) vs. Nicolai Olsen
Stig Jørgensen  vs. Justin Thurley
Brian Christiansen (6) vs. Vladimir Andersen
Kim Knudsen vs. Tonni Sørensen
Frede Johansen (7) vs. Michael Hansen
Carl Henrik Hansen vs. Kasper Puggaard
Niels Jørgen Hansen vs. René Johansen
Patrick Nielsen vs. Dennis Lindskjold (2)

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*