
39-årige Thomas Jensen Skriver besejrede lørdag aften verdensetteren Jimmy van Schie i finalen ved Lithuania Open.
Det er blot tre uger siden, at landsholdsspilleren Thomas Jensen Skriver leverede karrierens hidtil største resultat, da han som den første dansker siden Per Laursen i 2015 spillede sig i semifinalen ved Søgaard Denmark Masters.
Lørdag blev det fornemme resultat så tangeret, da den 39-årige sønderjyde på imponerende vis gik hele vejen ved Lithuania Open. Det skete blandt andet med sejre over de litauiske stjerner Darius Labanauskas og Mindaugas Barauskas, inden WDF-verdensranglistens nummer et, Jimmy van Schie, blev besejret 6-5 i finalen.
Ligesom Denmark Masters spilles Lithuania Open i WDF-forbundet. Selvom forbundet er for spillere uden et Tour Card i PDC, så er det værd at bemærke, at Darius Labanauskas i skrivende stund er nummer et på PDC’s Challenge Tour-rangliste, og at Jimmy van Schie af mange aktuelt betragtes som verdens bedste dartspiller uden et Tour Card.
Selve finalen mod den 31-årige hollænder blev en særdeles underholdende en af slagsen. Mens Thomas Jensen Skriver kom godt fra land med to 15-dartere, så skiftedes de to finalister til at vinde to legs af gangen frem mod stillingen 4-4. Kampen skulle senere afgøres i et afgørende leg, hvor danskeren først måtte overleve tre matchpile, inden han afgjorde et velspillet opgør med en 90-lukning på rød bull.
Se Thomas Jensen Skriver afgøre finalen ved Lithuania Open 2025:
Thomas Jensen Skrivers sejr ved Lithuania Open er den første danske sejr i herrerækken på WDF-touren siden Tonni Sørensen vandt Swedish Masters i august sidste år.
Den danske turneringsvinder kan nu se frem til at skulle i ilden igen i morgen, hvor der tages hul på Vilnius Open. Ligesom ved Lithuania Open kan resultaterne af søndagens WDF-turnering følges live på DartConnect. Her vil man også kunne se, at den kvindelige danske landsholdsspiller Michelle Merlit lørdag spillede sig frem til semifinalerne i damerækken, hvor hun dog tabte 5-1 til den senere vinder Kirsi Viinikainen fra Finland.
Thomas Jensen Skrivers resultater fra Lithuania Open 2025:

Læs også:
Her er Danmarks landshold til PDC’s World Cup of Darts 2025
Efter afbud: Thomas Schmidt er udtaget til Dansk Dart Superliga
To sejre til Benjamin Drue Reus da Damon Heta vandt på Players Championship-touren
Be the first to comment