Sidste udkald i aften: Hvem kvalificerer sig til Premier Leagues finaleaften?

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC

Efter sit triumftog sidste torsdag er Nathan Aspinall favorit i kapløbet om at vinde den sidste plads i Premier Leagues semifinaler.

Luke Littler, Luke Humphries og Gerwyn Price er alle sikret deltagelse ved næste uges finaleaften i PDC’s Premier League, og eftersom Chris Dobey, Rob Cross og Stephen Bunting alle er ude af kapløbet, så er det kun Nathan Aspinall og Michael van Gerwen der fortsat har noget på spil forud for torsdag aftens sidste spillerunde i Premier Leagues grundspil.

Efter sidste uges turneringssejr og indledende sejr over Michael van Gerwen står Nathan Aspinall dog med særdeles gode kort på hånden, inden ‘The Asp’ og ‘MvG’ endnu engang mødes i aftenens kvartfinaler.

Michael van Gerwen, der selv har vundet Premier League hele syv gange i karrieren, er således tvunget til at vinde samtlige kampe torsdag aften. Skulle det lykkes, så vil det være første gang i indeværende sæson, at den tredobbelte verdensmester vinder en turneringsaften i Premier League, og det ligger dermed ikke i kortene, at den for tiden noget tvivlsomme hollænder vil kunne gå hele vejen.

Skulle det omvendt ikke lykkes Michael van Gerwen at kvalificere sig til Premier Leagues finaleaften i O2 Arena, så vil det være blot anden gang i 13 forsøg, at det 36-årige ikon ikke slutter i grundspillets top fire. Første gang det skete var i 2020, hvor hollænderen sluttede på en sjetteplads.

For Nathan Aspinalls vedkommende vil det være tredje gang i karrieren, at englænderen kvalificerer sig til Premier Leagues semifinaler, såfremt det ikke lykkes Michael van Gerwen at triumfere i aften. Aspinalls bedste Premier League-resultat fandt sted i debutsæsonen i 2020, hvor han tabte finalen til Glen Durrant.

Aftenens Premier League-kampe kan ses live fra klokken 20 på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport.


Premier League 2025 – kampprogram
16. runde – torsdag 22. maj
Utilita Arena, Sheffield
Kvartfinaler

Luke Littler v Stephen Bunting
Nathan Aspinall v Michael van Gerwen
Luke Humphries v Rob Cross
Gerwyn Price v Chris Dobey

Semifinaler
Littler/Bunting v Aspinall/Van Gerwen
Humphries/Cross v Price/Dobey

Finale


Foto: PDC

Læs også:

Her er Danmarks landshold til PDC’s World Cup of Darts 2025

Michael van Gerwen i formkrise forud for Premier League på hjemmebane

Podcast: Midtvejsevaluering i Premier League – hvem kvalificerer sig til finaleaftenen?

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*