Gerwyn Price videre ved World Matchplay – Rob Cross ude efter første kamp

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Taylor Lanning/PDC

Gerwyn Price har aldrig tidligere vundet World Matchplay. Lørdag fik han dog en god start på dette års udgave af turneringen, da han besejrede Stephen Bunting 10-3 i første runde.

Lørdag blev der taget hul på den 30. udgave af PDC’s World Matchplay. Her lykkedes det blandt andre den tidligere verdensmester Gerwyn Price at sikre sig en plads i anden runde, da ‘The Iceman’ uden problemer besejrede Stephen Bunting 10-3. Det skete med et solidt gennemsnit på 96,88.

Blandt de sidste 16 vil sidste års finalist nu kunne se frem til et opgør mod 13. seedede Joe Cullen, der selv leverede en særdeles stærk præstation, da han med et gennemsnit på 100,67 besejrede Mike De Decker 10-7. Dermed er 34-årige Cullen videre til anden runde i Winter Gardens for andet år i træk.

Også nordirske Daryl Gurney er videre til anden runde. ‘Superchin’ vandt således en medrivende affære med cifrene 12-10 over Rob Cross. Dermed fortsætter ‘Voltages’ dårlige stime i Blackpool, hvor han efter at have vundet titlen i 2019 aldrig har spillet sig forbi anden runde.

Heller ikke formstærke Dave Chisnall har nogen imponerende statistik i de seneste sæsoners udgave af World Matchpay. Den kedelig tendens fortsatte lørdag aften, hvor den syvdobbelte majorfinalist tabte 10-6 til den 52-årige veteran Gary Anderson.

Anderson har vist imponerende takter i 2023, hvor han blandt andet står noteret for det næsthøjeste sæsongennemsnit. Nu kan den tidligere dobbelte verdensmester så glæde sig over at være videre til anden runde i Winter Gardens, hvor han møder Daryl Gurney i anden runde.

Du kan danne dig et overblik over resultaterne af de første kampe ved World Matchplay længere nede i artiklen. Her finder du også en oversigt over kampprogrammet og sendeplanen for søndagens kampe.


Se/gense højdepunkterne fra åbningsdagen ved World Matchplay 2023:


World Matchplay 2023 – resultater
Lørdag 15. juli
Første runde
Joe Cullen (100,67) 10-7 (91,86) Mike De Decker
Daryl Gurney (95,33) 12-10 (98,08) Rob Cross
Gerwyn Price (96,88) 10-3 (92,34) Stephen Bunting
Gary Anderson (94,07) 10-6 (91,49) Dave Chisnall


Søndag 16. juli
Eftermiddagsprogram (14:00) – kan ses live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport
Første runde
Danny Noppert v Martin Schindler
Dirk van Duijvenbode v Kim Huybrechts
Damon Heta v Josh Rock
James Wade v Chris Dobey

Aftensprogram (20:30) – kan ses live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport
Første runde
Nathan Aspinall v Krzysztof Ratajski
Luke Humphries v Jose de Sousa
Michael van Gerwen v Brendan Dolan
Michael Smith v Steve Beaton


Læs også:

Så mange præmiepenge spilles der om ved World Matchplay

Podcast: Optakt til World Matchplay 2023

World Matchplay 2023: Her er lodtrækning, kampprogram og sendeplan


Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*