Beau Greaves skriver historie ved PDC’s Women’s Series

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: WDF/TipTopPics

Beau Greaves blev i den forgangne weekend den første spiller nogensinde, der har vundet fire Women’s Series-turneringer i træk.

Den regerende kvindelige WDF-verdensmester, Beau Greaves, fuldendte søndag en utrolig præstation, da hun vandt fire  Women’s Series-turnering på bare to dage. Med andre ord vandt hun fire turneringer i træk, og den bare 18-årige englænder skrev sig dermed ind i historiebøgerne.

Tidligere har kun Lisa Ashton og Fallon Sherrock formået at vinde flere Women’s Series-turneringer i træk, men aldrig flere end to på stribe.

Præstationen bliver ikke mindre imponerende af, at Beau Greaves ikke deltog ved sæsonens første 12 turneringer, men nu altså har vundet samtlige Women’s Series-turneringer hun har deltaget i i indeværende sæson.

I tre af weekendens finaler besejrede Beau Greaves japanske Mikuru Suzuki, inden hun i den fjerde turnering vandt over hollandske Aileen de Graaf.

Samlet set endte Beau Greaves med et gennemsnit på 84,10 fordelt over sine fire turneringssejre. Dermed indtager hun nu også førstepladsen over de højeste sæsongennemsnit på Women’s Series-touren. Den næstbedste spiller er Fallon Sherrock, der har præsteret et gennemsnit på 81,29 efter 12 turneringsdeltagelser. Netop Fallon Sherrock var ikke deltagende ved weekendens turneringer, eftersom hun i stedet deltog ved World Series-turneringen New Zealand Darts Masters.


Læs også:

15-årigt stortalent vandt Welsh Open – Beau Greaves besejrede Fallon Sherrock hos damerne

Yngste verdensmester nogensinde: 18-årige Beau Graves brillerede i VM-finalen

Gerwyn Price vinder sæsonens sidste World Series-turnering

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*