Vladimir Andersen fik vanskelig start på weekendens PDC-turneringer

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Dansk Dart Union

Vladimir Andersen havde svært ved at finde formen, da han fredag tabte begge sine indledende kampe ved kvalifikationsturneringerne til PDC’s Europa Tour.

Vladimir Andersen fik langt fra den bedste optakt til weekendens to Players Championship-turneringer, da han fredag deltog ved PDC’s kvalifikationsturneringer til Europa Touren.

Her måtte den 32-årige dansker erkende, at indsatsen ikke rakte til andet end nederlag på 6-1 til først UK Open-vinderen Danny Noppert og efterfølgende engelske Adam Hunt. I begge kampe noterede Vladimir Andersen sig for gennemsnit under 80, og han vil derfor næppe have været tilfreds med sine præstationer. Set over begge turneringer var det kun den tidligere Premier League-vinder Glen Durrant, der landede på et lavere samlet gennemsnit end danskeren. I alt deltog 101 spillere fordelt over begge turneringer.

Væsentligt bedre gik det for Ian White, Stephen Bunting, Jermaine Wattimena, Devon Petersen, Cameron Menzies, Berry van Peer, Rowby-John Rodriguez og Josh Rock, der alle gik sejrrigt gennem begge fredagens kvalifikationsturneringer. Du kan se listen over alle kvalificerede spillere længere nede i artiklen.

Vladimir Andersen skal i aktion igen i dag, hvor der klokken 13 dansk tid tages hul på sæsonens femte Players Championship-turnering. Her får den tidligere danmarksmester debut på Players Championship-touren. Turneringen kan følges live på DartConnect, alt imens udvalgte kampe kan streames på PDC.tv.


Kvalificerede spillere til Austrian Darts Open (ET4):

Ross Smith, Jermaine Wattimena, Berry van Peer, Matt Campbell, Jeffrey de Zwaan, Madars Razma, Stephen Bunting, Steve Beaton, Josh Rock, Danny Jansen, Devon Petersen, Rowby-John Rodriguez, Gabriel Clemens, Brett Claydon, Tony Martinez, Radek Szaganski, Danny Noppert, Cameron Menzies, Callan Rydz, Darius Labanauskas, Adrian Lewis, Jim Williams, Ian White, Ricky Evans


Kvalificerede spillere til European Darts Open (ET5):

Kevin Burness, Krzysztof Kciuk, Daryl Gurney, Connor Scutt, Mickey Mansell, Cameron Menzies, Stephen Bunting, Ritchie Edhouse, Dave Chisnall, Luke Woodhouse, Rowby-John Rodriguez, Josh Rock, Berry van Peer, Keane Barry, Danny Baggish, Maik Kuivenhoven, Adam Gawlas, Andrew Gilding, Kevin Doets, Ian White, Martin Lukeman, Devon Petersen, Luc Peters, Jermaine Wattimena


Læs også:

Oversigt: Sådan følger du Vladimir Andersens kampe denne weekend

Oversigt: Her er alle deltagere ved weekendens Players Championship-turneringer

Første gang i år: Gary Anderson vandt i Premier League

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*