Sådan følger du Vladimir Andersens kamp(e) ved UK Open

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC Nordic & Baltic/Brian Odsgaard

Vladimir Andersen bliver i morgen den første danske deltager ved UK Open nogensinde. Her er en guide til, hvordan du følger hans resultater.

I morgen får Vladimir Andersen sin længe ventede debut på PDC’s Pro Tour, hvor han ved samme ombæring bliver den første danske deltager ved UK Open nogensinde.

UK Open bliver i de indledende runder spillet på otte forskellige baner, og det er kun bane et og to, der kan ses live på henholdsvis TV og som streaming på PDC.tv.

Vladimir Andersens indledende opgør mod engelske Steve Clayson bliver i den forbindelse spillet på bane seks, og det bliver derfor kun muligt at følge kampen med live-opdateringer via DartConnect. Du kan i øvrigt læse mere om lodtrækningen for UK Open her.

Kampene i første runde på bane to til otte begynder klokken 12 dansk tid. Opgøret mellem Vladimir Andersen og Steve Clayson er i den forbindelse det andet opgør på bane seks, og det forventes derfor, at Vladimir Andersens PDC-debut indledes omkring klokken 12:30 dansk tid.

Skulle Vladimir Andersen vinde sin indledende kamp, så vil han efterfølgende skulle møde enten Kai Fan Leung fra Hong Kong eller den 16-årige tysker, Fabian Schmutzler, i sin anden kamp. Også denne kamp vil blive spillet uden TV-kameraer, og vil derfor ligeledes kun kunne følges på DartConnect. Det er svært på forhånd at sige, hvornår kampen i anden runde vil blive spillet, men det forventes at blive mellem klokken 15:00-15:30.

Såfremt alt flasker sig for Vladimir Andersen, så vil han i tredje runde skulle møde den dobbelte verdensmester, Adrian Lewis, i tredje runde. Denne kamp vil blive spillet på hovedscenen, og vil med andre ord kunne ses live på både Viaplay, PDC.tv og kunne følges live på DartConnect. Herudover vil kampen være tilgængelig som stream hos diverse bookmakere. Den potentielle kamp mod Adrian Lewis forventes i øvrigt at skulle spilles omkring klokken 16 dansk tid.

Såfremt du ikke kan vente på, at der i morgen tages hul på UK Open, så kan du lade op til turneringen ved at lytte til den seneste podcast fra Dartnyheder.dk, der fungerer som en optakt til turneringen.


Lyt til Dartnyheder.dk’s UK Open optakt her:

Spotify

Apple podcast

Google podcast


Læs også:

Lodtrækningen til UK Open er offentliggjort: Her er Vladimir Andersens modstander

Podcast: Optakt til UK Open 2022

Gerwyn Price er fortsat verdensetter efter sejr ved International Darts Open

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*