Players Championship-touren er begyndt: Luke Humphries vandt karrierens første Pro Tour-titel

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

26-årige Luke Humphries vandt i går sin første Pro Tour-titel i karrieren, da han vandt sæsonens første Players Championship-turnering.

Lørdag blev der taget hul på PDC’s Pro Tour anno 2022, da sæsonens første Players Championship-turnering blev afholdt i engelske Barnsley.

Her lykkedes det sidste års UK Open-finalist, Luke Humphries, at sikre sig karrierens første titel på Pro Touren, da han i finalen besejrede Ryan Searle 8-4. 26-årige Humphries vandt kampen med et gennemsnit på 100,55, og endte med et samlet gennemsnit gennem alle turneringens syv kampe på 98,88.

Luke Humphries var sidste år i tre finaler på Players Championship-touren uden at vinde. Med dagens sejr kunne den tidligere ungdomsverdensmester dog endelig notere sig for sin første senior-titel på PDC’s Pro Tour, efter han som ungdomsspiller vandt 11 titler på Development Touren, og herudover også har vundet en enkelt turnering på Challenge Touren.

Efter sejren rykker “Cool Hand Luke” en enkelt placering frem på verdensranglisten, hvor hun nu er nummer 18.

Se/gense finalen ved årets første Players Championship-turnering:

Seks afbud

Forud for weekendens opstart af Pro Touren var der seks ud af de i alt 128 Tour Card-indehavere, der havde meldt afbud til weekendens to Players Championship-turneringer.

Både danske Vladimir Andersen og hollandske Jeffrey de Zwaan måtte således melde afbud efter at have testet positiv for coronavirus tidligere på ugen. Herudover var heller ikke Nathan Aspinall, Danny Noppert, Zoran Lerchbacher eller Michael Unterbuchner deltagende.

Der vil blive afholdt 28 Players Championship-turneringer i løbet af 2022. Herefter vil top 64 på Players Championship-ranglisten kvalificere sig til TV-turneringen Players Championship Finals.

Sæsonens anden Players Championship-turnering begynder søndag klokken 13, og kan følges live på PDC.tv og DartConnect.

Her nedenfor kan du se en oversigt over de afgørende kampe fra Players Championship 1. Alle øvrige resultater kan findes på DartConnect.


Resultater – Players Championship 1
Sidste 16
Krzysztof Ratajski (89,40) 6-5 (89,98) Kim Huybrechts
Ryan Searle (106,31) 6-1 (99,77) Jason Lowe
Peter Wright (108,09) 6-1 (89,87) Scott Williams
Jonny Clayton (104,75) 6-2 (92,25) Stephen Bunting
Gary Anderson (95,98) 6-3 (89,49) Jose de Sousa
Daryl Gurney (97,74) 6-3 (94,84) Lee Evans
Luke Humphries (97,14) 6-3 (92,47) Ritchie Edhouse
Joe Cullen (106,09) 6-0 (93,19) Dave Chisnall

Kvartfinaler
Ryan Searle (115,02) 6-1 (87,11) Krzysztof Ratajski
Peter Wright (107,36) 6-0 (92,69) Jonny Clayton
Daryl Gurney (95,94) 6-5 (98,21) Gary Anderson
Luke Humphries (95,32) 6-5 (101,69) Joe Cullen

Semifinaler
Ryan Searle (103,82) 7-5 (102,73) Peter Wright
Luke Humphries (96,70) 7-6 (98,44) Daryl Gurney

Finale
Luke Humphries (100,55) 8-4 (94,05) Ryan Searle


Læs også:

Storspillende Peter Wright tog sejren på Premier Leagues åbningsaften

Oversigt: Sådan ser du kampene fra senior VM

Oversigt: Her er kampprogrammet for Premier League 2022

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*