Robin Stegler sluttede som nummer 89 på PDC’s europæiske Development Tour

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Arkiv

Den danske juniorlandsholdsspiller, 16-årige Robin Stegler, sluttede sæsonen af som nummer 89 på PDC’s europæiske Development Tour-rangliste.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Efter at have indkasseret i alt 250 point til den europæiske Development Tour-rangliste, sluttede danske Robin Stegler af på en 89. plads ud af i alt 192 spillere.

PDC’s Development Tour henvender sig til spillere i aldersgruppen 16-23 år, og 16-årige Robin Stegler tilhører dermed den yngste gruppe af spillere på touren.

DK26-spilleren var den eneste dansker, der deltog ved årets Development Tour. I alt deltog juniorlandsholdsspilleren ved samtlige 12 turneringer, og endte med et sæsongennemsnit på 64,84.

Blandt sæsonens højdepunkter var en lukning på 170 og et gennemsnit på 75,54. Samlet set lykkedes det kun 15 ud af i de i alt 383 spillere, der deltog ved den europæiske og engelske Development Tour, at lave en lukning på 170 – heriblandt velkendte navne som Rusty Jake-Rodriguez, Keane Barry og Geert Nentjes.

Den europæiske Development Tour blev i år vundet af førnævnte Rusty-Jake Rodriguez. Den 20-årige østriger var særdeles overlegen gennem hele sæsonen, og endte således med næsten dobbelt så mange point som sin nærmeste forfølger, tyske Fabian Schmutzler, der dog retfærdigvis kun deltog ved halvdelen af turneringerne. Rodriguez sluttede i øvrigt med det højeste sæsongennemsnit af samtlige spillere på intet mindre end 91,01.

Næste opgave for danske Robin Stegler og det øvrige juniorlandshold bliver ved JDC’s verdensmesterskab i Gibraltar, der spilles mellem den 23.-26. november. Her kommer Stegler til at få selskab af Nikolaj Jørgensen (Ringsted), Sebastian Bech (FIOV) og Lukas Jensen (Hovsa).


Læs også:

14-årige Robin Stegler imponerer: Vinder B-rækken ved Vestfyen Open

Video: Se 15-årige Nikolaj Jørgensen vinde Denmark Masters

Henrik Primdal og Berit Schouw vandt Dart Odense Open

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*