Svær dansk start på weekendens Challenge Tour – José Justicia og Toni Alcinas strøg til tops

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Den tidligere spanske Tour Card-indehaver, Toni Alcinas, vandt i dag fredagens anden turnering ved den europæiske Challenge Tour, og rykker dermed op som nummer fire på ranglisten.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Der var i dag dobbelt op på spansk succes, da det først lykkedes 32-årige José Justicia at vinde den første af fredagens to europæiske Challenge Tour-turneringer, inden hans 42-årige landsmand Toni Alcinas fulgte trop med en sejr i dagens anden turnering.

Mens José Justicia besejrede tyske Niko Springer 5-1 i sin finale, så formåede Toni Alcinas at hive en overlegen 5-0 sejr i land over hollandske Jimmy Henriks.

Det er første gang i de to spanieres respektive karrierer, at de vinder en titel i PDC. Efter sejrene rykker de op som henholdsvis nummer seks og fire på Challenge Tour-ranglisten, der fortsat toppes af canadiske Matt Campbell.


Top 10 på den europæiske Challenge Tour-rangliste:

Placering Navn Præmiepenge (£)
1 Matt Campbell 4800
2 Rowby-John Rodriquez 3700
3 Kenny Neyens 3550
4 Toni Alcinas 3450
5 Steven Noster 3100
6 José Justicia 2750
7 Kevin Doets 2250
8 Lukas Wenig 2100
9 Jimmy Hendriks 2050
10 Niko Springer 1750

Danskerne havde det svært

Set med danske briller blev fredagens Challenge Tour-turneringer langt fra nogen succes.

Efter flere gode præstationer ved sæsonens første Challenge Tour-weekend efterfulgt af Andreas Jørgensens sejr på PDC Nordic & Baltic-touren, var der således grobund for forventninger til, at den gode resultatstime ville fortsætte.

Skæbnen ville det imidlertid anderledes. Blot tre danske sejre ud af 18 mulige blev således facit efter fredagens turneringer, hvor Andreas Toft Jørgensen og Bent Lambertsen vandt deres første opgør i dagens første turnering, hvorefter Bent Lambertsen som den eneste dansker vandt en kamp ved den efterfølgende turnering – sejren blev paradoksalt nok hevet i land over Lambertsens gode ven og landsmand, Tom Veje Kristensen.

Flere af de danske spillere var ganske vist undertippede i en eller flere af deres kampe, men særligt Niels-Jørgen Hansen vil formentlig ærgre sig over sin præstation i sin første kamp, hvor adskillige missede doublepile var blandt årsagerne til et lettere overraskende nederlag mod Simoen Heinz. Også Andreas Toft Jørgensen vil næppe være tilfreds med sin præstation i dagens anden turnering, hvor han slet ikke fandt rytmen i sit nederlag til Marcel Althaus. Derudover fik Michael Seemann end ikke muligheden for at vinde sin indledende kamp i anden turnering, eftersom han mødte for sent op til kampen.

Du kan danne dig et overblik over alle fredagens danske resultater her nedenfor (alle øvrige resultater kan findes på DartConnect). Andreas Toft Jørgensen er fortsat den bedst placerede danske spiller hvor ranglisten, hvor han i skrivende stund indtager en placering som nummer 59.


Oversigt over danske resultater ved Challenge Tour 7:
Sidste 128:
Andreas Toft Jørgensen (78,91) 5-4 (81,65) Maikel Verberk
Bent Lambertsen (74,58) 5-4 (69,77) Eric Boyer
Brian Rohmann Andersen (64,27) 0-5 (65,35) Sebastian Keine
Claus Bendix Nielsen (70,21) 0-5 (86,38) Ryan De Vreede
Ivan Springborg Poulsen (73,83) 3-5 (83,13) Marko Kantele
Michael Seemann (71,89) 1-5 (81,11) Dennie Olde Kalter
Niels-Jørgen Hansen (68,03) 1-5 (72,83) Simeon Heinz
Tom Veje Kristensen (75,96) 0-5 (91,65) Marcel Gerdon

Sidste 64:
Andreas Toft Jørgensen (75,59) 4-5 (77,49) Rene Eidams
Bent Lambertsen (70,45) 0-5 (82,58) Ricardo Pietreczko


Oversigt over danske resultater ved Challenge Tour 8:
Sidste 128:
Andreas Toft Jørgensen (68,13) 2-5 (74,61) Marcel Althaus
Bent Lambertsen (69,56) 5-4 (74,64) Tom Veje Kristensen
Brian Rohmann Andersen (68,89) 1-5 (76,40) José Justicia
Claus Bendix Nielsen (69,23) 3-5 (72,39) El Abbas El Amri
Ivan Springborg Poulsen (74,29) 4-5 (83,49) Danny Jansen
Michael Seemann 0-5 Julian Zwergel (Michael Seemann udeblev fra kampen)
Niels-Jørgen Hansen (84,18) 1-5 (84,06) Jerry Hendriks
Tom Veje Kristensen (74,64) 4-5 (69,56) Bent Lambertsen

Sidste 64:
Bent Lambertsen (88,55) 3-5 (96,23) Sebastian Bialecki


Læs også:

Andreas Toft Jørgensen i kæmpe triumf: Første danske vinder i PDC Nordic & Baltic siden 2016

Oversigt: Disse danskere er tilmeldt PDC’s Challenge Tour denne weekend

I dag vender Europa Touren tilbage – sådan ser du kampene

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*