Podcast: Analyse af 1. division efter tredje spillerunde

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Dartklubben Kælderen

Dartklubben Kælderen er et af hovedtemaerne i det nyeste podcast fra Dartnyheder.dk, efter at Esbjergmandskabet har indledt sæsonen med maksimumpoint efter deres første fem kampe.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Esbjergklubben Kælderen er kommet suverænt godt fra land i Danmarks bedste dartrække, hvor de efter lutter sejre i deres første fem kampe indtager en foreløbig førsteplads foran Potten, Aros og Aabenraa på de efterfølgende pladser.

Kælderen står dog overfor et yderst vanskeligt kampprogram de kommende måneder, alt imens der blot er et point, der adskiller tabellens nummer tre- og ti.

Mindre dramatisk ser det ud i bunden af rækken, hvor oprykkerklubberne Hovsa og FIOV lader til at tage en direkte billet tilbage i 2. division.


Stillingen i 1. division:

#KlubKampeVundetUafgjortTabtScorePoint
1Kælderen7700+4621
2Potten7511+2616
3Aros7412+2613
4Fluen7412+1413
5Aabenraa7313+1010
6DK265302+109
7Studsen5302-29
8Lido7304-49
9Assens7205-86
10Holbæk5203-106
11FIOV5005-440
12Hovsa7007-640

Der er med andre ord mange temaer at hive fat i, når snakken falder på Danmarks bedste dartrække. Vi tager i den forbindelse fat i en stor del af dem i vores nyeste podcast, hvor vi undervejs har allieret os med Per Laursen (Potten), Per Færch Andersen (FIOV), Kasper Brandt Puggaard (Kælderen) og Tom Veje Kristensen (Aros).

I løbet af interviewene kommer det blandt andet frem, at Per Laursen har fortalt Potten, at han igen står klar i kulissen, alt imens Per Færch Andersen løfter sløret for, hvorfor bruttolandsholdsspilleren Ivan Madsen har valgt at stoppe i FIOV, efter han fik en intern karantæne af klubben.

Du kan lytte til hele podcastet, hvor vi naturligvis også dykker ned i kampen om slutspilspladserne, ved at trykke på linket lige her nedenfor – god fornøjelse!


Program for podcast:
0:00-4:50: Indledning
4:50-26:00: Interview med Per Laursen
26:00-39:30: Interview med Per Færch Andersen
39:30-51:00: Interview med Kasper Brandt Puggaard
51:00-1:12:40: Interview med Tom Veje Kristensen
1:12:40-1:13:30: Afrunding

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*