PDC Nordic & Baltics Pro Tour kommer ikke omkring Danmark

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Foto: PDC

PDC Nordic & Baltics Pro Tour bliver sluttet af med fire events i Riga i Letland.

Fuldstændig som så meget andet, har PDC Nordic & Baltics Pro Tour været lukket ned i denne corona-tid.

Nu er der dog nyt fra organisationen. Således kommer sæsonen til at blive færdigspillet i form af fire Pro Tour events i Riga i Letland til oktober.

Det har, selvsagt, ikke været muligt at afholde de planlagte Pro Tour events i Danmark og Sverige.

De præcise datoer for de fire events i Riga bliver meldt ud senere i denne måned.

– Vi henstiller til alle passer på sig selv og alle andre, så vi kan komme i gang med en komplet tour igen i 2021, lyder det fra Michael Frydendahl.

På nuværende tidspunkt er Niels-Jørgen Hansen den øverst placerede dansker på PDC Nordic & Baltics rangliste. Han har 250 point efter de første to events, og det har givet ham en plads som nummer 10 på ranglisten.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*