James Wade skuffede ved PDC Home Tour – Ryan Searle vandt gruppen

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC

James Wade leverede i går en skuffende indsats ved PDC Home Tour.

Først gik det galt for verdensranglistens nummer to og tre, Peter Wright og Gerwyn Price, og nu er PDC’s nummer otte, James Wade, ligeledes færdig ved PDC’s webcam-turnering ‘Home Tour’.

Den ni-dobbelte majorvinder var ellers storfavorit i gruppe seks, hvor han var parret med tre øvrige englændere i skikkelse af Adrian Gray, Ryan Searle og Andy Bolton.

Til trods for en solid start, der indebar en 5-2 sejr over Adrian Gray, så formåede ‘The Machine’ ikke at fortsætter takterne i sine to næste kampe, hvor han først tabte 5-3 til Ryan Searle, inden han med blot 80,7 i snit blev tildelt et æg af Andy Boulton.

Resultaterne i gruppe seks var dermed kun nok til en beskeden tredjeplads for 37-årige Wade, der til gengæld kunne overvære landsmanden Searle stryge til tops efter et samlet turneringsgennemsnit på 100,23, hvilket et det foreløbigt højeste af alle deltagere ved PDC Home Tour.

PDC Home Tour fortsætter i aften, hvor Gabriel Clemens, Jelle Klaasen, Ryan Meikle og Cavin Garlin udgør navnene i gruppe syv. Kampene kan ses live på Viaplay og PDC.tv fra klokken 20.30.


PDC Home Tour
Gruppe seks – onsdag 22. april
James Wade (93,9) 5-2 (88,1) Adrian Gray
Ryan Searle (96,5) 5-1 (96,0) Andy Boulton
Andy Boulton (100,9) 5-2 (90,8) Adrian Gray
Ryan Searle (100,6) 5-3 (93,2) James Wade
Ryan Searle (103,3) 5-2 (89,7) Adrian Gray
Andy Boulton (88,4) 5-0 (80,7) James Wade

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*