Brian Løkken får belgisk modstand ved World Trophy

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Brian Løkken bliver den første danske herrespiller ved World Trophy, efter Ann-Louise Peters deltog i damerækken i 2015 og 2016.

BDO har i nat offentliggjort lodtrækningen til TV-turneringen World Trophy. I den forbindelse kan danske Brian Løkken se frem til belgisk modstand, idet han møder den regerende German Open-vinder, Mario Vandenbogaerde, i første runde.

Mario Vandenbogaerde er et relativt ubeskrevet blad i dartverdenen, efter han først i midten af 2018 begyndte at deltage ved diverse internationale turneringer i BDO. Siden da har han formået at spille sig ind i verdensranglistens top 16 – blandt andet efter sejre ved German Open og Luxembourg Masters. Til sammenligning er Brian Løkken i skrivende stund placeret som nummer 66 på BDO’s verdensrangliste.

World Trophy begynder fredag den 30. august og slutter søndag den 1. september. Mens englændere, hollændere og australiere vil kunne se turneringen live på Eurosport, så er det endnu uvist hvorvidt danske seere vil have mulighed for at livestreame turneringen online, nøjagtig som det har været tilfældet med BDO’s verdensmesterskab de seneste år.

World Trophy blev første gang afholdt i 2014, og er blevet vundet af henholdvis James Wilson, Geert de Vos, Darryl Fitton, Peter Machin og Glen Durrant.

Du kan se hele lodtrækningen til World Trophy her nedenfor.

Lodtrækning BDO World Trophy
Herrer
Richard Veenstra (1) v Justin Thompson
Kyle McKinstry (16) v Nick Kenny
Wayne Warren (9) v Kvalifikationsspiller
Scott Waites (8) v Daniel Day
Michael Unterbuchner (5) v Roger Janssen
Mario Vandenbogaerde (12) v Brian Løkken
Ross Montgomery (13) v Sebastian Steyer
Scott Mitchell (4) v Kvalifikationsspiller
Wesley Harms (3) v Paul Hogan
Andy Hamilton (14) v Adam Smith-Neale
Chris Landman (12) v Mark McGrath
Dave Parletti (6) v Martjin Kleermaker
Gary Robson (7) v Joe Chaney
Willem Mandigers (10) v Kvalifikationsspiller
Derk Telnekes (5) v Kvalifikationsspiller
Jim Williams (2) v Kvalifikationsspiller

Damer
Lisa Ashton (1) v Corrine Hammond
Trina Gulliver (8) v Casey Gallager
Fallon Sherrock (5) v Mikuru Suxuki
Aileen de Graaf (4) v Kvalifikationsspiller
Deta Hedman (3) v Maria O’Brien
Anastasia Dobromyslova (6) v Sharon Prins
Laura Turner (7) v Paula Jacklin
Lorraine Winstanley v Kvalifikationsspiller

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*