Optakt: Europa Touren er nået til Østrig

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Austrian Darts Open starter i dag og flere store navne er med i dag.

Det er tid til den femte turnering på Europa Touren i form af Austrian Darts Open. Turneringen er derfor den første på årets Europa Tour, som bliver afholdt uden for de tyske grænser.

Som altid står dagen i dag på kampe uden de seedede spillere, men det betyder ikke, at dagen i dag bliver kedelig, for der er op til flere rigtig interessante kampe i blandt.

Eftermiddagen er dog knap så profilbesat som aftensessionen er. Eftermiddagens bedste kampe må således siges at være Steve Lennon mod Jamie Bain, Stephen Bunting mod Patrick van den Boogaard og Ross Smith mod John Henderson.

Derudover vil svenske Johan Engstrøm også være at finde i eftermiddagens session, når han møder Boris Koltsov i dagens anden kamp.

Eftermiddagssessionen byder også på den anden PDC Nordic & Baltic deltager, Darius Labanauskas, da lithaueren har kvalificeret sig igennem den europæiske kvalifikation. Han skal således op mod Michael Rasztovits.

I aften bliver det til gengæld lidt mere interessant. Her skal Chris Dobey blandt andet op mod Andrew Gilding, inden Diogo Portela skal op mod Ryan Searle.

Efter det brasiliansk/engelske opgør finder vi dog kampen, som må betegnes som dagens største kamp. Det er nemlig Kim Huybrechts mod Nathan Aspinall. De to har tidligere mødt hinanden to gange, hvor det er blevet til en sejr til hver.

Efter den kamp byder aftenen også på Raymond van Barneveld mod Mark Wilson, Mervyn King mod Devon Petersen og Jeffrey de Zwaan mod Benjamin Fasching.

Alle dagens kampe kan ses på PDC.tv fra klokken 13.00. Som altid kan du også danne dig et overblik og dagens kampe herunder:

Første runde
Eftermiddagssession (13.00)    

Conan Whitehead v Keegan Brown
Boris Koltsov v Johan Engstrøm
Jamie Bain v Steve Lennon
Dietmar Burger v Tytus Kanik
Stephen Bunting v Patrick van den Boogaard
Ross Smith v John Henderson
Darius Labanauskas v Michael Rasztovits
Mark Webster v Dirk van Duijvenbode

Aftensession (19.15)
Mark Barilli v Steve Beaton
Andrew Gilding v Chris Dobey
Diogo Portela v Ryan Searle
Kim Huybrechts v Nathan Aspinall
Jamie Hughes v Patrick Tringler
Raymond van Barneveld v Mark Wilson
Mervyn King v Devon Petersen
Jeffrey de Zwaan v Benjamin Fasching

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*