Optakt: Andendagen ved Austrian Darts Open

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Det er tid til, at de seedede spillere træder ind i turneringen og det giver nogle spændende kampe.

Kampene i går bød ikke på de store overraskelser. Det betyder, at de største navne fra i går gik videre og dermed skal møde de seedede spillere i dag. Det har kastet nogle interessante opgør af sig.

Dagens første kamp står mellem Ricky Evans og Darius Labanauskas, som var en af de helt store oplevelser i går, da han snittede 103,93 mod Michael Rasztovits og vandt 6-1.

Herefter skal Joe Cullen op mod Mark Webster, inden Michael Smith skal møde Steve Beaton.

Daryl Gurney skal op mod Boris Koltsov, som havde store problemer med doublerne i gårsdagens kamp mod Johan Engström, men som alligevel fik trukket sig sejrrigt ud af opgøret med en sejr på 6-5.

Nathan Aspinall, som slog Kim Huybrechts uden det store niveau, skal herefter op mod Dave Chisnall. De to har tidligere mødt hinanden fire gange, hvor det er blevet til to sejre for hver.

Jonny Clayton og Adrian Lewis skal også i aktion inden Darren Webster lukker eftermiddagen ned mod Stephen Bunting.

Efter pausen kommer der endnu flere lækkerier. Først skal Gerwyn Price op mod John Henderson, inden Rob Cross skal op mod Jeffrey de Zwaan.

Peter Wright skal også i aktion. Skotten skal virkelig til at have gang i sit spil, hvis 2019 ikke skal blive et rædselsår for den farverige spiller. Det er dog ikke den nemmeste modstander han har fået i dag, da han skal møde Chris Dobey.

Michael van Gerwen skal møde Steve Lennon, som fik spillet sig videre fra første runde uden de store problemer, og herefter skal James Wade op mod Mervyn King.

Mensur Suljovic skal op mod Raymond van Barneveld, som stadig kæmper for at bibeholde sin VM-givende plads i top 32.

Ian White skal også i aktion, når han møder Jamie Hughes, inden Max Hopp og Keegan Brown lukker og slukker.

Alle kampene kan ses på PDC.tv fra klokken 13.00. Som altid kan du skabe dig et overblik herunder:


Eftermiddagssession (13.00)

Ricky Evans v Darius Labanauskas
Joe Cullen v Mark Webster
Michael Smith v Steve Beaton
Daryl Gurney v Boris Koltsov
Dave Chisnall v Nathan Aspinall
Jonny Clayton v Tytus Kanik
Adrian Lewis v Ryan Searle
Darren Webster v Stephen Bunting

Aftensession (19.15)
Gerwyn Price v John Henderson
Rob Cross v Jefffrey De Zwaan
Peter Wright v Chris Dobey
Michael van Gerwen v Steve Lennon
James Wade v Mervyn King
Mensur Suljovic v Raymond Van Barneveld
Ian White v Jamie Hughes
Max Hopp v Keegan Brown

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*