Barneveld stopper ikke før tid alligevel

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Raymond van Barneveld stopper alligevel ikke karrieren med øjeblikkelig virkning.

Efter gårsdagens kamp mod Michael van Gerwen, fortalte Raymond van Barneveld, at han ville stoppe karrieren pr. gårsdagens dato. En nyhed, som vi også bragte i går aftes.

Efterfølgende tog Barnevelds manager, Jaco van Bodegom, til tasterne, og skrev via ‘Barneys’ egen twitter, at intet var sikkert endnu.

I dag har Raymond van Barneveld så udgivet en pressemeddelelse igennem PDC, hvori han fortæller, at han ikke stopper karrieren alligevel. I hvert fald ikke før til efter VM, som hele tiden har været planen.

“Der har været så mange problemer i mit privatliv, og som dartspiller prøver du at lade vær, men du tager alt det med dig på scenen,” skriver hollænderen.

“Jeg var beæret over, at jeg fik muligheden for at spille i Premier League i år, og jeg ville virkelig gerne vise alle den rigtige Barney. Men det var kun glimt jeg kunne vise.”

“Mine personlige problemer tog overhånd, og jeg skulle altid jagte mine modstandere på scenen. I går blev alle de følelser samlet, og jeg kunne ikke styr det på det tidspunkt.”

“Jeg følte skam over mig selv på scenen, foran min familie, mine venner og ‘Barney Army’. Jeg følte, at jeg svigtede alle, og den smerte var virkelig svær at arbejde med.”

“I øjeblikkets hede ville jeg bare, at jeg aldrig skulle føle den smerte igen, men jeg har indset, at jeg ikke skal udtale mig på den måde, når jeg er ramt af så ufiltrerede følelser.”

“Jeg vil slutte min karriere i Alexandra Palace i et allersidste VM.”

“Jeg håber folk forstår de svære tider, som min familie og jeg er gået igennem, og at jeg har brug for at få mine tanker på plads.”

“Jeg vil tage nogle dage fri fra det her, og så vil jeg prøve at konkurrere så godt jeg kan i gulvturneringerne, uden for spotlightets lys i de kommende uger.”

Det ser dog ud til, at vi stadig kommer til at se ‘Barney’ på den store scene, da han allerede er kvalificeret til German Darts Open i april.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*