Glen Durrant og Lisa Ashton vindere af Finder Darts Masters

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Finder Darts Masters

Glen Durrant og Lisa Ashton strøg søndag aften til tops ved Finder Darts Masters 2018.

Mens Glen Durrant nu kan kalde sig tredobbelt vinder af Finder Darts Masters, så fik Lisa Ashton en fornem optakt forud for hendes debut ved PDC’s verdensmesterskab på torsdag, idet hun søndag aften hentede karrierens første sejr ved den hollandske BDO-major.

Lisa Ashton var da også ganske sublim i sin 2-1 finalesejr over Fallon Sherrock. Således endte den firdobbelte kvindelige verdensmester med et gennemsnit på 88,68, hvilket var en anelse højere end Fallon Sherrocks på 84,58.

Også Glen Durrant var i forrygende form i finalen, hvor han med et gennemsnit på 100,60 besejrede Richard Veenstra 5-3. 

Næste opgave for Glen Durrant bliver ved BDO’s verdensmesterskab der spilles mellem den 5. til 13. januar.

Resultater fra Finder Darts Masters 2018:

Kvinderne:
Lisa Ashton (88,68) 2-1 (84,58) Fallon Sherrock

Mændene:
Richard Veenstra (89,41) 3-1 (87,49) Jim Williams
Glen Durrant (99,34) 3-1 (94,91) Mark McGeeney

Glen Durrant (100,60) 5-3 Richard Veenstra (92,11)

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*