Benjamin Drue Reus i aktion ved de nordiske mesterskaber tidligere i år.
Onsdag klokken 15 dansk tid indledes WDF’s europamesterskaber 2026 i Torshavn på Færøerne.
Her tager det danske herre- og damelandshold hul på holdkampsturneringen, mens der torsdag og fredag skal spilles singler og doubler, inden finalerne i de respektive rækker afvikles lørdag. I holdkampsturneringen vil også semifinalerne dog blive afholdt lørdag.
Lodtrækning og resultaterne fra samtlige turneringer vil kunne følges live på DartConnect. Herudover vil man kunne streame udvalgte kampe på YouTube.
Det danske herrelandshold repræsenteres af Benjamin Drue Reus, Jonas Graversen, Michael Hansen og Andreas Toft Jørgensen, mens damelandsholdet udgøres af Mona Lund, Line Kristiansen, Merete Kjær og Anja Springborg Larsen.
Program: WDF’s Europe Cup 2026 (danske tider)
Onsdag 30. september:
- 15.00: Holdkampe (gruppekampe)
Torsdag 1. oktober:
- 14.00: Herrernes doubleturnering til og med semifinaler
- 14.00: Damernes singleturnering frem til sidste 64
- 20.30: Herrernes holdkamp til og med kvartfinalerne
- 20.30: Damernes singleturnering til og med semifinaler
Fredag 2. oktober:
- 14.00: Herrernes singleturnering frem til sidste 64
- 14.00: Damernes doubleturnering til og med semifinaler
- 20.30: Herrernes singleturnering til og med semifinaler
- 20.30: Damernes holdkamp til og med kvartfinaler
Lørdag 3. oktober:
- 13.00: Herrernes holdkamp (semifinaler)
- 13.00: Damernes holdkamp (semifinaler)
- 14.15: Doublefinaler, singlefinaler og holdkampsfinaler spilles efter hinanden. Damernes finale spilles først i alle discipliner.
Be the first to comment