For første gang siden European Championship 2024 taber Luke Littler første runde ved en majorturnering.
For første gang i næsten 24 måneder tabte Luke Littler i går første runde ved en majorturnering, idet verdensmesteren tabte 2-1 i første runde ved det igangværende World Grand Prix – en turnering den 19-årige superstjerne vandt sidste år.
Nederlaget blev en realitet i opgøret mod landsmanden Luke Woodhouse. ‘The Nuke’ kom ellers planmæssigt foran 1-0 men tabte kampens sidste to sæt.
Også Michael van Gerwen havde en skuffende aften, idet den seksdobbelte Grand Prix-vinder tabte 2-1 til Ryan Joyce.
Væsentligt bedre takter var der hos den nykårede World Series of Darts Finals-vinder Ross Smith, der brillerede med et gennemsnit på 99,54 i sin 2-1 sejr over Cameron Menzies. Senere på aftenen toppede Gerwyn Price den flotte præstation ved at snitte 101,61 i sin komfortable sejr på 2-0 over polske Sebastian Bialecki. Netop Smith og Price kan nu se frem til at mødes i turneringens anden runde.
Også Danny Noppert, Nathan Aspinall, Jonny Clayton og Wessel Nijman er videre til turneringens 1/8-finaler. Du kan danne dig det fulde overblik over mandagens resultater her nedenfor, mens du længere nede finder en oversigt over tirsdagens kampprogram.
World Grand Prix 2026 – resultater
Mandag 28. september
Første runde
Danny Noppert (88,42) 2-1 (83,58) Niko Springer (3-0, 2-3, 3-0)
Ross Smith (99,54) 2-1 (90,85) Cameron Menzies (0-3, 3-2, 3-0)
Nathan Aspinall (89,20) 2-1 (92,27) Kevin Doets (1-3, 3-2, 3-2)
Jonny Clayton (85,52) 2-1 (80,85) Krzysztof Ratajski (3-2, 2-3, 3-2)
Gerwyn Price (101,61) 2-0 (82,88) Sebastian Bialecki (3-0, 3-1)
Ryan Joyce (85,21) 2-1 (87,10) Michael van Gerwen (2-3, 3-1, 3-1)
Luke Woodhouse (82,51) 2-1 (82,41) Luke Littler (1-3, 3-2, 3-1)
Wessel Nijman (82,43) 2-0 (81,02) Rob Cross (3-2, 3-1)
Tirsdag 29. september (19.00) – kan ses live på PDC.tv, Viaplay og See
Første runde
Chris Dobey v Jermaine Wattimena
Ryan Searle v William O’Connor
Josh Rock v Niels Zonneveld
James Wade v Joe Cullen
Gary Anderson v Damon Heta
Gian van Veen v Dirk van Duijvenbode
Luke Humphries v Dave Chisnall
Stephen Bunting v Andrew Gilding
Lyt til Dartnyheder.dk’s optakt til World Grand Prix her:
Be the first to comment