Danmark kvalificeret til World Cup of Darts – her er landsholdet

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC

Andreas Toft Jørgensen er for første gang siden 2022 tilbage på Danmarks World Cup-landshold i PDC.

Tilbage i februar måned annoncerede PDC, at Danmark for første gang nogensinde ikke var forhåndskvalificeret til World Cup of Darts.

Resultaterne fra den forgangne weekends PDC Nordic & Baltic-turneringer betyder imidlertid, at Danmark igen i år vil være blandt de 40 deltagende nationer.

I den forbindelse vil Danmark være repræsenteret af Andreas Toft Jørgensen og debutanten Jonas Graversen.

Mens Andreas Toft Jørgensen var med ved World Cup of Darts i både 2021 og 2022, så vil det altså være første gang, at Jonas Graversen træder i landsholdstrøjen i PDC-regi.

Den kommende World Cup-duo er kvalificeret på baggrund af, at de er de to danskere der har vundet flest præmiepenge på PDC Nordic & Baltics Pro Tour de seneste 12 måneder og samtidig har deltaget i mindst seks Pro Tour-turneringer i perioden.

Som det ses af tabellen nedenfor, så var Andreas Hyllgaardhus, der spillede side om side med Benjamin Drue Reus ved sidste års World Cup, tæt på at kvalificere sig igen i år.

Foto: dartsrankings

PDC’s World Cup of Darts spilles i Frankfurt fra den 11.-14. juni. Inden da får Andreas Toft Jørgensen og Jonas Graversen mulighed for at træne doubledisciplinen, når Danmark fredag 1. maj spiller en venskabskamp mod Sverige som optakt til weekendens Denmark Open & Masters i Esbjerg.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*