
Andreas Toft Jørgensen kan for første gang i karrieren kalde sig vinder af det jysk-fynske mesterskab i singlerækken.

Det var en velspillende Andreas Toft Jørgensen, der søndag vandt singlerækken ved det jysk-fynske mesterskab i Løgstør. Det skete med en finalesejr på 5-3 over landsholdskollegaen og vinderen af sidste års mesterskab Simon Bak. Dermed var Simon Bak blot to legs fra at blive den første herrespiller til at genvinde JFM-titlen siden Glenn Honoré i 2019.
Efter tre indledende pligtsejre viste Andreas Toft Jørgensen dart på et særdeles højt niveau, da han i alle sine sidste fire kampe spillede med gennemsnit over 86. Særligt semifinalesejren på 4-3 over Andreas Hyllgaardhus var i den forbindelse imponerende, eftersom Aabenraa-profilen leverede turneringens højeste gennemsnit på hele 98,44.
I damernes singlerække blev turneringen vundet af sidste års DM-sølvvinder Annette Hakonsen fra NoBull. Dermed vandt Hakonsen JFM for første gang siden 2002, hvilket samtidig var hendes sjette individuelle JFM-titel i karrieren. Hakonsen vandt søndagens finale med cifrene 4-1 over Hjørring Dartklubs Heidi Hansen.
I pararækken blev det desuden Odins Frank Larsen der løb med guldet efter en sikker finalesejr på 4-0 over IF Centrums Flemming Fox.
Randers og Kælderen vandt samlet
Ved de jysk-fynske mesterskaber spilles der både single og double, mens der hos herrerne også spilles holdkamp og pairs hos damerne. De tre discipliner giver point til JFM-regnskabet, hvor de deltagende hold kæmper om den samlede JFM-titlel.
I den sammenhæng lykkedes det Randers Dartklubs førstehold at vinde holdkonkurrencen hos herrerne. Holdet var repræsenteret af Jonas Graversen, Mogens Christensen, Henrik Graversen og Benny Højholt.
De fire spillere gik hele vejen i holdkampen, mens de sågar mødtes i finalen i doublerækken, hvor det blev Jonas Graversen og Mogens Christensen der trak det længste strå. Ganske imponerende lykkedes det endvidere den tidligere danmarksmester Mogens Christensen at vinde medaljer i alle tre discipliner, idet han også spillede sig i semifinalen i singlerækken.
I damernes holdkonkurrence formåede mor og datter, Henriette Honoré og Line Kristiansen, til trods for tidlige exits i singlerækken at vinde det jysk-fynske mesterskab, eftersom duoen fra Kælderen vandt både double- og pairsdisciplinerne.
Det jysk-fynske mesterskab følges op af de sjællandske mesterskaber der afvikles i Rødvig-Stevns i den kommende weekend. Indtil da kan samtlige resultater fra JFM findes på DartConnect.
Jysk-fynske mesterskaber 2025 – afgørende resultater (singlerækkerne):
Herrer

Damer

Para

Læs også:
Top 10: De højeste gennemsnit i 1. division 2025 (tredje spillerunde)
Simon Bak kvalificeret til Dansk Dart Superliga
Andreas Hyllgaardhus bedst placerede dansker efter første turneringsweekend i PDC Nordic & Baltic
Be the first to comment