Drømmelodtrækning til vinderne af den danske kvalifikationsturnering

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Vinderne af den danske kvalifikationsturnering til Danish Darts Open møder Ryan Harrington (billede) og Reece Robinson.

PDC har for få øjeblikke offentliggjort lodtrækningen til første runde ved Danish Darts Open, og her står det klart, at de to vindere af den netop igangværende danske kvalifikationsturnering er blevet tildelt to yderst priviligerede lodtrækninger.

LÆS OGSÅ: Breaking: Her er lodtrækningen til den danske kvalifikation til Danish Darts Open

De danske spillere kan således se frem til at møde henholdvis Ryan Harrington og Reece Robinson, der er placeret som nummer 97 og 130 på PDC’s verdensrangliste. Dermed undgår danskerne at støde ind i profiler som Glen Durrant, Adrian Lewis, Krzysztof Ratajski og Michael Smith. Sidste år mødte Per Laursen og Brian Løkken i øvrigt Steve West og Cristo Reyes, der dengang var placeret som nummer 26 og 31 på verdensranglisten.

De 16 seedede spillere indtræder først i turneringen lørdag, hvor de møder vinderne af kampene i første runde.

Du kan se hele lodtrækningen til første runde ved Danish Darts Open her nedenfor:

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*