Dansk Dart Union lancerer “Dartens Dag”

Tekst: Pressemeddelelse (Dansk Dart Union)

Foto: Dansk Dart Union

Med et nyt initiativ døbt “Dartens Dag” vil Dansk Dart Union forsøge at skabe øget opmærksomhed på dartsporten i Danmark.

Søndag d. 9. februar bliver en stor dag for dartsporten i Danmark. Her arrangerer Dansk Dart Union nemlig Dartens Dag 2020 og det kan du være med til i din lokale dartklub.

Dart er en sport, der de seneste år har oplevet en betydelig fremgang på flere fronter. Nu kan du prøve kræfter med spillet, når dartklubber landet over i samarbejde med Dansk Dart Union inviterer til Dartens Dag 2020 kl. 11.00 til 15.00. Du kan finde din nærmeste dartklub der holder åbent hus på www.dartensdag.dk.

Interessen for dartsporten er støt stigende. Ude i den store verden bliver sporten overværet af millioner af tv-seere, når de store stjerner indtager scenerne på ofte fuldstændig udsolgte arenaer, og senest nåede nyhederne om den engelske kvindespiller Fallon Sherrocks præstationer ved VM 2020 ud på forsiderne verden rundt.

Også i Danmark bliver dart mere og mere populært. Dansk Dart Union (DDU), der er den officielle idrætsorganisation for dart i Danmark, har på 10 år oplevet næsten en fordobling af medlemstallet fra 1.719 medlemmer i 2008 til 3.371 medlemmer i 2018. Derudover skal Nordic Darts Masters afvikles i 2020 i et forventet udsolgt Forum i København og WDF VM 2021 afholdes i Esbjerg.

DDU har nu offentliggjort et af de tiltag der i 2020 skal være med at rykke sporten endnu et skridt i den rigtige retning, da de inviterer til ”Dartens Dag 2020” søndag d. 9. februar for at udbrede kendskabet til dart i den danske befolkning. Det fungerer på den måde at DDU i samarbejde med tilmeldte klubber promoverer dagen og at den lokale dartklub så holder åbent hus for træning søndag d. 9. februar. Du kan læse mere om dagen på www.dartensdag.dk.

Flere klubber slår dørene op for alle som har lyst til at stikke hovedet forbi deres lokale dartklub og det vækker glæde hos formanden for Dansk Dart Union, Henrik Vestbo:

”Jeg er rigtig glad for at så mange klubber har tilmeldt sig den første udgave af Dartens Dag. Jeg vil anbefale folk at kigge forbi deres lokale dartklub søndag d. 9. Februar” siger Henrik Vestbo og uddyber:

”Med den øgede interesse der er for sporten og vores klubbers fremragende udviklingsarbejde findes der enormt mange interessante klubber rundt om i landet og derfor håber vi selvfølgelig at de får besøg af en masse interesserede d. 9. Februar.”

En af de klubber der holder åbent hus er Gentofte Dartklub der på få år er gået fra at være ganske få medlemmer i en kælder til 32 medlemmer i flotte, lyse lokaler. Klubbens formand Jan Wozny Nielsen forklarer om hvorfor Gentofte Dartklub har valgt at deltage i Dartens Dag 2020:

”Dartens Dag 2020 har til formål at skabe opmærksomhed i lokalområdet om at der ligger en dartklub i netop deres lokalområde. Vi tror på at udbredelse af kendskabet til vores klub i Gentofte Kommune kan hjælpe os med at nå vores mål og visioner og derfor siger det næsten sig selv at Dartens Dag 2020 er et godt initiativ for os. Jeg håber at se mange forskellige mennesker hernede.”

Og når Jan Wozny Nielsen siger forskellige mennesker mener han det. Dart kan nemlig spilles af alle mennesker uanset erfaring, køn og alder:

”Eftersom Dart er en mental og ikke fysisk krævende sport vil jeg mene at alle som udgangspunkt kan forsøge sig med sporten og herefter er det et spørgsmål om træning hvis man vil blive bedre. Der er talrige eksempler. Rob Cross der arbejdede som elektriker og kort tid efter stillede op til VM og vandt… Kvindespilleren Fallon Sherrock der for nyligt vandt over verdens 11. seedede Mensur Suljovic… I slutningen af 2019 mødte vi en 14 årig modstander fra en anden klub som vandt 3-0 i alle sine kampe mod vores spillere, som har spillet i mange år… Alt kan lade sig gøre i Dart og derfor håber jeg at se rigtigt mange interesserede hos os til Dartens Dag 2020.”

På Dartens Dag 2020 i Gentofte Dartklub vil der være mulighed for at tale med medlemmer om klubben og sporten generelt. Derudover vil der blive arrangeret en lille turnering, hvor klubben stiller pile og skiver til rådighed. Endelig vil der være mulighed for at vinde en dartskive.

Praktiske oplysninger:
Dansk Dart Union
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Dartens Dart afholdes søndag d. 9. februar.
Åbent hus i Dartklubber rundt om i landet kl. 11.00 – 15.00.
Kontakt:
Formand Henrik Vestbo
Tlf.: 22 10 19 99
Mail.: Henrikvestbo@gmail.com

Ungdomsformand Mikkel Skovlund
Tlf.: 60 59 94 07
Mail: mikkelbas@gmail.com

Udvikling konsulent Mikkel Syberg Henriksen
Tlf.: 24 82 82 52
Mail: mikkel.syberg@dart-ddu.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*