Glenn Honoré og Niels Heinsøe blandt 13 danske deltagere ved World Masters

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Dansk Dart Union

13 danske dartspillere deltager i denne uge ved World Masters i engelske Grays.

I morgen kastes de første pile ved den traditionsrige BDO-turnering World Masters.

Turneringen blev afholdt første gang i 1974, og er på den baggrund den ældste, nulevende majorturnering i dartsporten. Og selvom det efterhånden er nogle år siden, at World Masters blev betragtet som en af de største turneringer på tværs af BDO og PDC, så er det fortsat den næstmest prestigefulde turnering i BDO, hvor den kun er overgået af verdensmesterskabet.

Selve TV-turneringen begynder først på fredag, alt imens de indledende gulvkampe afvikles fra onsdag til torsdag.

15 danske spillere skal i aktion

I morgen klokken 15.00 dansk tid begynder så herrernes turnering, alt imens damernes og juniorernes turneringer begynder på torsdag.

I herrerækken vil Danmark have fem spillere deltagende i turneringen. Kun spillere som har vundet enten et officielt WDF-stævne, danmarksmesterskabet, det jysk/fynske mesterskab, det sjællandske mesterskab eller er en del af de respektive bruttolandsholdstrupper har haft muligheden for at tilmelde sig. De fem danske herrespillere udgøres i den forbindelse af Niels Heinsøe (vinder af Catalonia Open 2018), Glenn Honoré (Jysk/Fynsk mester), Ivan Madsen (Sjællandsk mester), Claus Nielsen (bruttotrup) og Simon Bak (bruttotrup).

Foruden de førnævnte så vil både Tom Veje Kristensen (bruttotrup) og Bent Lambertsen (bruttotrup) i øvrigt støde til danskerlejren, når de deltager ved mandagens kvalifikationsturnering til BDO’s verdensmesterskab.

Damerne og juniorerne skal i aktion på torsdag

På damesiden vil Danmark kun have en enkelt spiller deltagende i skikkelse af 18-årige Anick Sonnichsen, der tidligere på året vandt det sjællandske mesterskab som juniorspiller, men sidenhen er rykket op i seniorrækken.

I juniorrækken vil der i øvrigt være hele syv danske spillere deltagende ved World Youth Masters. De får desuden også mulighed for at deltage ved torsdagens kvalifikationsturneringen til BDO’s ungdomsverdensmesterskab.

De bedste danske seniorresultater ved World Masters er leveret i herrerækken, hvor det tre gange er lykkedes en dansker at spille sig i kvartfinalen. Det skete i 1989 (Troels Rusel), 1991 (Per Skau) og 1998 (Bjarne Iversen).

Du kan se listen over samtlige danske deltagere ved World Masters her nedenfor, mens du nederst i artiklen finder en oversigt over turneringen kampprogram.


Danske deltagere ved World Masters 2019 samt kvalifikationsturneringen til BDO’s verdensmesterskab 2020

Seniorer
Glenn Honoré, Esbjerg Dartklub
Ivan Madsen, Dartklubben FIOV
Niels Heinsøe, Dartklubben Potten
Claus Nielsen, Jyden Dartklub
Simon Bak, Dartklubben Fluen
Tom Veje (kun World Professional Play Offs mandag), Aros
Bent Lambertsen (kun World Professional Play Offs mandag), Aros
Anick Sonnichsen, DK26 Hvidovre

Juniorer
Lucas Christensen, DK26 Hvidovre
Nikolaj Jørgensen, Ringsted
Robin Stegler, Dartklubben FIOV
Sebastian Bech, Dartklubben FIOV
Laurits Laurenborg, Odins Dart Club
Marius Bo Nielsen, Route 180
Nadja Skovlund, Dart Odense


Program for World Masters 2019

Onsdag 23. oktober
15.00 World Masters (herrerækken)

Torsdag 24. oktober
14.30 World Masters (juniorrækkerne)
15.00 World Masters (damerækken)
19.00 Kvalifikationsturnering til BDO’s verdensmesterskab (juniorrækken)

Fredag 25. oktober
World Masters scenekampe

Lørdag 26. oktober
World Masters scenekampe

Søndag 27. oktober
World Masters scenekampe

Mandag 28. oktober
11.30 Kvalifikationsturnering til BDO’s verdensmesterskab (herrerækken)
12.30 Kvalifikationsturnering til BDO’s verdensmesterskab (damerækken)

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*