Peter Wright fortsætter sejrstimen: Vinder Players Championship 19

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Peter Wright fortsætter sin fornemme formkurve frem mod World Matchplay.

Efter at have vundet German Darts Masters i lørdags, vandt Peter Wright i dag sin første rangliste-turnering i lidt over 10 måneder ved årets 19. Players Championship-event. Finalesejren blev sikret med cifrene 8-5 over Justin Pipe, der trods nederlaget kan glæde sig over sin første finaleplacering i fire år.

Finalesejren og den positive formkurve kommer med fantastisk timing for Peter Wright, der på mandag spiller sin første kamp ved World Matchplay. En turnering hvor han har adskillige præmiepenge at forsvare til verdenranglisten, efter han spillede sig i finalen i 2017.

Også Gary Anderson fik en fin optakt forud for World Matchplay, efter han skuffende tabte første runde ved German Darts Masters i fredags. Den dobbelte verdensmester spillede sig således i semifinalen, hvor han imidlertid tabte til sin landsmand Peter Wright.

Mens spillere som Michael van Gerwen og James Wade har meldt afbud til midtugens to Players Championships, så endte tirsdagens turnering med tidlige exits for en lang række af de øvrige seedede spillere ved World Matchplay. Både Gerwyn Price, Ian White, Michael Smith og Adrian Lewis tabte således deres kampe i første runde, alt imens Rob Cross, Daryl Gurney, Nathan Aspinall og Darren Webster måtte pakke pilene sammen allerede efter deres anden kamp.

Du kan se resultaterne fra tirsdagens 1/8-finaler og frem her nedenfor. Alle øvrige resultater kan findes på DartConnect.com. Det sammen kan i øvrigt resultaterne fra Players Championship 20, der begynder onsdag klokken 13.00, og som er den sidste turnering forud for World Matchplay, der begynder nu på lørdag.

Players Championship 19
Sidste 16
Gabriel Clemens (99,5) 6-3 (94,8) Joe Cullen
Gary Anderson (97,7) 6-2 (87,8) Christian Kist
Peter Wright (103,3) 6-5 (97,3) Glen Durrant
Vincent van der Voort (88,2) 6-1 (84,6) Josh Payne
Justin Pipe (90,7) 6-3 (91,0) Mensur Suljovic
Ryan Joyce (96,3) 6-2 (85,2) Mark Wilson
Ron Meulenkamp (95,8) 6-2 (87,7) Keegan Brown
Harry Ward (90,0) 6-1 (93,2) Martin Schindler

Kvartfinaler
Gary Anderson (101,1) 6-3 (94,4) Gabriel Clemens
Peter Wright (102,8) 6-1 (100,0) Vincent van der Voort
Justin Pipe (93,1) 6-2 (86,3) Ryan Joyce
Ron Meulenkamp (87,8) 6-5 (85,4) Harry Ward

Semifinaler
Peter Wright (99,8) 7-3 (95,5) Gary Anderson
Justin Pipe (92,3) 7-4 (90,6) Ron Meulenkamp

Finale
Peter Wright (96,9) 8-5 (103,3) Justin Pipe

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*