Optakt: Kongen af BDO indtager Premier League i aften

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Verdens bedste dartspillere indtager torsdag aften Glasgow i årets anden udgave af Premier League.

Støvet har knapt nået at lægge sig efter weekendens historiske Players Championship, der søndag bød på intet mindre end fire 9-dartere. Det var også her, at den tredobbelte Lakeside-vinder, Glen Durrant, nåede sin første PDC-finale i sit blot andet forsøg. I aften tager han endnu en skalp, når han på hjemmebane i The SSE Hydro i Glasgow, som et af PDC’s ni wildcards, får lov at betræde Premier League-scenen for første gang. Hans opgør imod Daryl Gurney er blot et af adskillige interessante, som dartentusiaster over hele verden kan se frem til.

Peter Wright v Michael Smith [1: 2.65 x: 4.33 2: 2.20]
Ligesom bookmakernes odds indikerer, bliver aftenens første opgør i mellem ‘Snakebite’ Wright og viceverdensmesteren Michael Smith formentlig en uhyrlig tæt affære. Således mødtes de to allerede ved weekendens Players Championship 1 i en kamp, hvor det kun akkurat lykkedes Wright at hive en 6-5 sejr hjem. Her spillede begge i øvrigt med et snit på over 110! Rammer de to et lignende niveau i aftenens kamp, er der lagt op til en lækkerbisken af slagsen. Wright ligner en mand, der er på vej tilbage til fordums styrke, mens ‘Bullyboy’ endelig ligner den mand, der for alvor er klar til at tage det sidste skridt op ad rangstigen. Smith må nok forvente en lunken modtagelse i højlandet, da skotske Wright kan pryde sig af hjemmebanefordel. Et forsigtigt bud er, at de to deler i porten.

Bud på kampen: 6-6

Hvem vinder kampen?

  • Peter Wright (42%, 5 Stemmer)
  • Uafgjort (33%, 4 Stemmer)
  • Michael Smith (25%, 3 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 12

Indlæser ... Indlæser ...

Rob Cross v James Wade [1: 2.10 x: 4.50 2: 2:75]
Selvom dart-fansene stadig ikke har tilgivet James Wade for hans optræden under VM, fik englænderen alligevel skovlen under Raymond van Barneweld i sit comeback-opgør i Premier League sidste uge i Newcastle. Både Wade og Cross viste fornemt spil i løbet af weekenden, hvorfor resultatet af aftenens andet opgør er svært at spå. Dartranglistens nummer to, Cross, der i sidste uge spillede uafgjort i sin kamp mod Peter Wright, virker efterhånden mere og mere komfortabel med at spille dart uge efter uge. Det er en friskere udgave af den tidligere verdensmester, vi ser, og han ligner en, der er klar til at bevise, at hans VM-titel ikke bare var en engangsforestilling. Til gengæld rammer Wade oftere og oftere de høje snit, han ellers tidligere i karrieren har manglet. Kampen kan lige så godt ende uafgjort, men jeg tror på, at Cross hiver en kneben sejr.

Bud på kampen: Cross vinder 7-5

Hvem vinder kampen?

  • Rob Cross (55%, 6 Stemmer)
  • James Wade (27%, 3 Stemmer)
  • Uafgjort (18%, 2 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 11

Indlæser ... Indlæser ...

Raymond van Barneveld v Gerwyn Price [1: 2.80 x: 4.50 2: 2:05]
Det er næsten pinefuldt at se på altså. Raymond. Et snit på beskedne 85.14 var eksempelvis, hvad hollænderen havde præsteret, da han søndag måtte forlade PC2 efter nederlag til Steve West – et dårligt resultat for anden dag i træk. Så skidt stod det heldigvis ikke til, da han i sidste uge tabte til James Wade, men sandheden må være, at Raymond van Barneweld ikke ligner en spiller, der har niveauet til at stå på PL-scenen. Jeg tror, at han igen i aften, får det rigtig svært mod Gerwyn Price – uanset hvor meget publikum hjælper ham. ‘Iceman’ topper da også tabellen, efter han endelig fik sin første PL-sejr i Newcastle over Daryl Gurney. Hvor meget han tør’ juble, hvis han får sin anden, må tiden vise.

Bud på kampen: Price vinder 7-4

Hvem vinder kampen?

  • Gerwyn Price (64%, 7 Stemmer)
  • Raymond van Barneveld (18%, 2 Stemmer)
  • Uafgjort (18%, 2 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 11

Indlæser ... Indlæser ...

Daryl Gurney v Glen Durrant [1: 2.60 x: 4.00 2: 2:30]
At ‘Duzza’ er overgået fra BDO til PDC, er formentlig gået de færrestes næse forbi. Det eventyr var da også lige ved at få den lykkeligste afslutning, da han i weekendens PC2 blot var et leg fra, at kunne kalde sig PDC-vinder. En vis Dave Chisnall ville det imidlertid anderledes, og derfor har Glen Durrant ‘stadig’ til gode at sejre hos de store drenge. I aften skal han dog betræde en af dartsportens største scener, og mon ikke han kan forvente en øredøvende modtagelse af sine skotske medborgere. ‘Duzza’ har selv udtalt, at han går til opgaven med den største ydmyghed, men mon ikke det alligevel kribler lidt ekstra i den kølige tredobbelte Lakeside-vinder i aften. Gurney ligner til gengæld en mand, der stadig ikke rigtig er kommet tilbage fra vinterferie. Sæsonen har indtil videre budt på en anonym præstation under Masters og et nederlag til Gerwyn Price i sidste uge. Jeg tror, at han vil elske at lukke munden på det skotske publikum, og mit bud er, at han tjekker ind med årets første PL-sejr.

Bud på kampen: Gurney vinder 7-3

Hvem vinder kampen?

  • Glen Durrant (54%, 7 Stemmer)
  • Daryl Gurney (23%, 3 Stemmer)
  • Uafgjort (23%, 3 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 13

Indlæser ... Indlæser ...

Mensur Suljovic v Michael van Gerwen [1: 7,50 x: 6.00 2: 1:30]
Hvis man har set MVG’s 9-dartslukning fra søndagens PC2, så ved man, hvilken forfatning den mand i øjeblikket befinder sig i. Det var i hvert fald første gang i denne unge skribents liv, at han så en 9-darter blive taget ud med T19, T16, D18 – ganske imponerende. Alligevel måtte Van Gerwen indkassere sit første nederlag siden november, da han tabte til en storspillende Johnny Clayton. Mensur, der til gengæld ikke var at finde ved weekendens PC, fik i sidste uge med nød og næppe kæmpet en  uafgjort hjem mod Newcastles wild-card, Chris Dobey. Der er da heller ikke meget, der tyder på, at han skulle have en chance mod verdensetteren i aften, der allerede har allerede slået ‘the Gentle’ sikkert en gang i år. Spørgsmålet er dog om østrigeren, kan sænke skulderne, spille frit og give os den udgave af sig selv, der sidste år sikrede ham Danish Darts Open og German Darts Masters. Uanset resultat, tror jeg på en eksplosiv kamp med to spillere på den rigtige side af 100 i snit.

Bud på kampen: Van Gerwen vinder 7-4

Hvem vinder kampen?

  • Michael van Gerwen (85%, 11 Stemmer)
  • Mensur Suljovic (15%, 2 Stemmer)
  • Uafgjort (0%, 0 Stemmer)

Antal, der har stemt, i alt: 13

Indlæser ... Indlæser ...

Husk alle kampe kan følges på TV3 Sport eller PDC.tv fra klokken 20.00.

1 Comment

  1. Tror forfatteren af denne artikel at Glen Durrant er skotte, siden der både nævnes “sine skotske medborgere” og henvises til Glasgow som “hjemmebane”? I så fald kan jeg da oplyse at Durrant er ærkeengelsk og fra Middlesbrough 🙂

Skriv et svar til Martin Hawkins Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*