Optakt: Scott Waites tager hul på anden runde ved BDO’s verdensmesterskab

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Getty Images

Scott Waites har fået en hård lodtrækning i jagten på sin tredje Lakeside titel.

Der tages i dag hul på anden runde i herrernes række ved BDO’s verdensmesterskab, mens den tidobbelte kvindelige verdensmester, Trina Gulliver, skal forsøge at spille sig videre til anden runde i den sidste kamp i første runde af damernes turnering.

De umiddelbart største favoritter til titlen i herrernes række er fortsat med i turneringen, heriblandt vinderen fra 2013 og 2016, Scott Waites. Waites møder i aftenens sidste kamp den formstærke hollænder, Richard Veenstra, hvis bedste Lakeside-resultat var semifinalen tilbage i 2016. Veenstra var så sent som i sidste måned i finalen ved Finder Darts Masters, og håber i den forbindelse at fortsætte 2018’s fornemme resultater ved at levere en god præstation i sit fjerde forsøg ved BDO’s verdensmesterskab.

Det er imidlertid Veenstras to landsmænd, Wesley Harms og Williem Mandigers, der åbner ballet i ondsagens første kamp. Wesley Harms har haft en udmærket sæson, men forventes at skulle spille op til sit bedste, hvis han vil gøre sig forhåbninger om at besejre sidste års vinder af Denmark Open.

Herefter møder Trina Gulliver den polske VM-debutant, Karolina Podgorska, der udmærkede sig ved at vinde både Romania Open og Poland Masters i 2018.

Også tyske Michael Unterbuchner udmærkede sig særdeles positivt i 2018, da han efter sin semifinale ved sin Lakeside-debut spillede sig i finalen ved BDO World Trophy, mens han i november spillede sig i kvartfinalen ved Grand Slam of Darts efter at have besejret James Wade i 1/8-finalen. Hvis Wayne Warren gentager præstationen fra sin sejr i første runde mod landsmanden Mark Layton, så kan Unterbuchner imidlertid komme i problemer. Således vandt Warren overbevisende 3-0 med første rundes suverænt højeste gennemsnit på 97,71.

Aftenens kampe bliver sidenhen indledt med et opgør mellem sidste års finalist, 46-årige Mark McGeeney, der jagter en sejr mod den 14 år yngre Conan Whitehead, inden Jim Willams forventes at sejre over sin walisiske landsmand, Dean Reynolds.

Alle onsdagens kampe kan som vanligt streames live på BDO’s YouTube-kanal.

Eftermiddagskampe (14:00)
Wesley Harms vs. Willem Mandigers
Trina Gulliver vs. Karolina Podgorska
Michael Unterbuchner vs. Wayne Warren

Aftenskampe (20:00)
Mark McGeeney vs. Conan Whitehead
Jim Williams vs. Dean Reynolds
Richard Veenstra vs. Scott Waites

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*