Officielt: Her er de 10 Premier League spillere – Barneveld er med

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Raymond van Barneveld fik opfyldt sit ønske, da Barry Hearn præsenterede hvilke 10 spillere, der i 2019 skal kæmpe om VM-trofæet.

Der var ikke mange overraskelser, da PDC’s formand, Barry Hearn, kort efter Michael van Gerwens VM-triumf tirsdag aften, annoncerede navnene på de 10 spillere, der er udtaget til Premier League 2019. Et enkelt navn stod imidlertid ud i forhold til resten, idet Raymond van Barneveld, til trods for sin placering som nummer 28 på verdensranglisten, er udtaget til Premier League i sin afskedssæson. Barneveld er udtaget af Sky Sports, og Barry Hearn forklarede udtagelsen som en resultat af Barnevelds store popularitet blandt publikum og TV-seere, samt evnen til at sælge billetter.

Den spiller som må antages at være blevet forbigået på Barnevelds bekostning, er efter mange eksperters betragtning verdensranglistens nummer otte, Simon Whitlock. Den 49-årige australier er således den eneste fra verdensranglistens top 10, der ikke er udtaget til 2019, og det er da heller ikke meget mere end en måned siden at ‘The Wizard’ lavede følgende Twitter-opslag, hvor han gav udtryk for, at han så frem til endnu en sæson i Premier League:

James Wade er det eneste nye navn i Premier League i forhold til de 10 spillere der var med i 2018. Dermed får den regerende European Championship og World Series of Darts vinder comeback, efter at have siddet over sidste sæson.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*