PDC Nordic & Baltic lancerer nye initiativer for 2019

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Prodart.dk

PDC Nordic & Baltic har forud for næste sæson valgt at belønne spillere som deltager ved Q-school.

PDCNB-spillere som deltager ved PDC’s Q-school i 2019 vil opnå gratis tilmelding til alle PDCNB’s kvalifikationsturneringer til PDC’s Europa Tour. Det er en af de mange nye initiativer som PDC Nordic & Baltic har lanceret forud for næste sæson.

Foruden incitamentet til at deltage ved Q-school vil statistik-programmet Dart Connect også blive en fast del af 2019-sæsonen, således at alle statistiker og data fra PDCNB-touren fremover vil kunne ses online. Herudover vil en eventuel 9-darter blevet honoreret med en prisoverrækning samt gratis deltagelse ved alle PDCNB turneringer de følgende 12 måneder.

Det vil fortsat være de to øverst placerede på PDCNB-ranglisten der kvalificerer sig til PDC’s verdensmesterskab. Til gengæld vil alle spillere i top fem blive tilbudt gratis deltagelse ved Q-school, afslutter PDCNB på deres hjemmeside.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*