Steve Beaton blandt de kvalificerede til World Series of Darts Finals

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Lakeside-vinderen fra 1996, Steve Beaton, var blandt de fire spillere som i går klarede sig gennem kvalifikationsturneringen til World Series of Darts Finals. 

Efter de seks indledende World Series turneringer afsluttes opvisningsturneringen den 2.-4. november.

Forud for finalestævnet, som afholdes i Wien, var i alt 20 spillere kvalificeret. I går var der så mulighed for PDC’s Tour Card-indehavere at tilspille sig en af de fire resterende kvalifikationspladser.

Blandt de 86 spillere som var stillet til start ved kvalifikationsturneringen, lykkedes det i første omgang publikumsfavoritten Steve Beaton at kvalificere sig til finalen af World Series of Darts. Herefter gik de øvrige kvalifikationspladser til Keegan Brown, Ross Smith og Maik Langendorf.

LÆS OGSÅ: Corey Cadby trækker sig fra World Series of Darts

Særligt Steve Beatons vej til succes var imponerende. I sine fire sejre lå alle englænderens gennemsnit mellem 97,8-103,2, mens kun to ud af de i alt 24 vundne legs blev vundet i mere end 16 dart.

Også Keegan Brown gjorde sig positivt bemærket. Med et turneringsgennemsnit på 100,06 var der ingen der kunne matche den tidligere U23-verdensmester. Særligt i sin 6-3 sejr over Stephen Bunting gjorde Brown ualmindelig god reklame for sig selv, idet han blev noteret for et gennemsnit på intet mindre end 115,8, hvilket var turneringens ubetinget højeste.

Blandt de mest prominente navne som ikke klarede sig gennem kvalifikationsturneringen er spillere som Adrian Lewis, Jelle Klaasen, Kim Huybrechts, Jeffrey de Zwaan, Steve West og Darren Webster.

Du kan se den fulde liste over alle 24 spillere ved World Series Finals her nedenfor, mens du kan se alle resultaterne fra fredagens kvalifikationsturnering her.

Alle 24 spillere ved World Series Finals 

World Series top 16
1. Peter Wright
2. Rob Cross
3. Michael van Gerwen
4. Gary Anderson
5. Michael Smith
6. Raymond van Barneveld
7. Mensur Suljovic
8. Simon Whitlock
9. James Wade
10. Dimitri van den Bergh
11. Kyle Anderson
12. Damon Heta
13. Raymond Smith
14. Jamie Lewis
15. Dawson Murschell
16. Royden Lam

PDC order of merit kvalifikationsspillere
1. Daryl Gurney
2. Dave Chisnall
3. Ian White
4. Gerwyn Price

Kvalificerede spillere ved PDC’s kvalifikationsturnering
1. Steve Beaton
2. Keegan Brown
3. Ross Smith
4. Maik Langendorf

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*