Optakt: Finaledagen ved European Darts Trophy

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Foto: PDC, Lawrence Lustig

Det er sidstedagen af European Darts Trophy og derfor er vi klar til at finde vinderen.

Det er blevet tid til sidstedagen ved European Darts Trophy og det er et stærkt felt, som vil kæmpe om sejren. Mange af favoritterne gik således videre fra gårsdagens kampe, men der var dog skuffelser i blandt. Joe Cullen, Simon Whitlock og, nok mest overraskende, Peter Wright røg således ud i går.

I dag står den så på tredje runde, kvartfinaler, semifinaler og finale.

Michaen van Gerwen starter mod Stephen Bunting, efterfulgt af Matthew Edgar mod Daryl Gurney. Efter en tæt kamp mod Joe Cullen i går, kunne Matthew Edgar trække sig sejrrigt ud af opgøret med en sejr på 6-5. På trods af, at Joe Cullen var favoritten i går, så er Daryl Gurney en svære modstander.

Michael Smith skal herefter op mod Steve Beaton, inden John Henderson træder på scenen for at spille mod Dave Chisnall. John Henderson kan stadig nå sæsonfinalen, hvis han når hele vejen til finalen i dag.

Jelle Klaasen, som sendte Peter Wright ud af turneringen, skal op mod Martin Schindler, inden Jonny Clayton skal prøve at slutte turneringen for Richard North. Richard North kan dog også stadig sikre sig en plads ved sæsonfinalen. Modsat John Henderson, så behøver han kun vinde denne kamp, for at være sikker.

De to sidste kampe står mellem James Wade og Darren Webster, og Rob Cross og Max Hopp.

Efter pausen står den på kvartfinaler, semifinaler og finale.

Alle kampe kan følges på PDC.TV fra klokken 13:00, og du kan få et overblik herunder.

Tredje runde
Eftermiddagssession

Michael van Gerwen v Stephen Bunting
Matthew Edgar v Daryl Gurney
Michael Smith v Steve Beaton
John Henderson v Dave Chisnall
Jelle Klaasen v Martin Schindler
Jonny Clayton v Richard North
James Wade v Darren Webster
Rob Cross v Max Hopp

Aftensession
Kvartfinaler
Van Gerwen/Bunting v Edgar/Gurney
Smith/Beaton v Henderson/Chisnall
Klaasen/Schindler v Clayton/North
Wade/Webster v Cross/Hopp

Semifinaler
Finale

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*