Optakt: German Darts Open – Lørdagens program

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Peter Wright indleder i dag forsvaret på sidste års triumf ved German Darts Open.

Verdensranglistens nummer et og to, Michael van Gerwen og Peter Wright, har været at finde i begge finaler ved årets to første Europa Tour turneringer. På den baggrund er de to profiler også bookmakernes favoritter med henblik på at mødes i finalen ved årets tredje, igangværende Europa Tour turnering; German Darts Open.

Peter Wright er forsvarende vinder af turneringen, idet han sidste år besejrede hollandske Benito van de Pas i finalen. De to kan risikere at støde sammen allerede i tredje runde i år, såfremt de vinder deres respektive kampe i anden runde mod henholdsvis Max Hopp og Paul Nicholson.

Spillere som Rob Cross og Michael Smith vil imidlertid ligeledes have realistiske ambitioner om en potential finaleplacering, på baggrund af de seneste ugers stærke præstationer i diverse gulv- og TV-turneringer. Derudover vil øvrige profiler i skikkelse af James Wade, Dave Chisnall, Mensur Suljovic, Daryl Gurney og Ian White være kandidater til titlen.

Svenske Daniel Larsson leverede i går en fornem præstation mod den dobbelte Lakeside-semifinalist, Jan Dekker, hvor han med en solid 6-2 sejr sikrede, at PDC Nordic & Baltic fortsat er repræsenteret i turneringen. Sent fredag aften valgte Simon Whitlock, som resultat af sygdom, at melde afbud til German Darts Open. Den australske Premier League-profil ville have været Daniel Larssons modstander i lørdagens anden runde-kampe, hvilket betyder, at Daniel Larsson er sikret en plads blandt de sidste 16, hvorfor han i morgen møder vinderen af opgøret mellem Joe Cullen og Luke Humphries.

Programmet for lørdagens kampe kan ses her nedenfor. Alle kampe spilles bedst af 11 legs, og kan ses live på PDC.tv.

Lørdag 14. april
Anden runde
Eftermiddagsprogram (13:00)
Darren Webster v Steve West
Ian White v Cameron Menzies
Gerwyn Price v Kirk Shepherd
Jelle Klaasen v Maik Kuivenhoven
Steve Beaton v Alan Tabern
Dave Chisnall v Jose Justicia
Michael Smith v Steve Lennon
NB: Simon Whitlocks afbud betyder at Daniel Larsson går direkte videre til tredje runde.

Aftensprogram (19:15)
Mervyn King v James Wade
Daryl Gurney v Rene Eidams
Benito van de Pas v Paul Nicholson
Michael van Gerwen v Danny Noppert
Peter Wright v Max Hopp
Joe Cullen v Luke Humphries
Mensur Suljovic v Jermaine Wattimena
Rob Cross v Dimitri Van den Bergh

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*