Opsummering på verdensmesterskabet

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Foto: SkySports

VM er overstået og derfor er det tid til en lille opsummering.

VM er veloverstået og sikke et VM det har været. Overraskelserne har stået i kø, Justin Pipes CoughGate, Paul Lims utrolige forsøg på en 9-darter, en debutant tog VM-titlen for næsen af legenden og mange flere oplevelser. VM 2018 vil nok altid springe ud som et af de mere iøjnefaldende.

Men turneringen er som sagt slut og derfor skal der gøres status. Jeg har derfor valgt at udbringe nogle “priser” for diverse præstationer i turneringen og vi starter med en knap så sjov en af slagsen.

Turneringens flop: Adrian Lewis

Egentlig var der mange om buddet, da mange af de store navne røg ud af turneringen tidligt. Jeg synes dog Lewis var den der skuffede mest. I en første runde kamp mod en useedet ung gut, må du simpelthen ikke fejle så stort. Jeg ønsker ikke at forklejne Kevin Munch’ spil i opgøret, for det var et rigtig fint niveau han spillede med. Men Adria Lewis burde som minimum have presset Munch noget mere og burde have taget væsentlig flere legs. Man forstår desværre fravalget af englænderen til det forstående Premier League.

Outsidere: Dave Chisnall og James Wade

Turneringens overraskelse: Jamie Lewis

Her har vi igen en titel, som kunne være gået til flere forskellige, måske endda den nye verdensmester Rob Cross. Grunden til at mit valg falder på Jamie Lewis er fordi, at man ikke havde forventet noget som helst af den unge waliser. Rob Cross havde man trods alt forventet ville nå minimum kvartfinalen. Derudover slog Jamie Lewis altså verdens nummer to ud allerede i anden runde. Og i det hele taget var Lewis’ spil en fryd at følge. Dog lidt ærgerligt, at han ikke kunne skabe lidt mere modstand i semifinalen mod Phil Taylor.

Outsidere: Rob Cross og James Richardson

Turneringens kamp: Michael van Gerwen 5 v 6 Rob Cross

Der har også været nogle stykker af de her sindssyg gode og spændende kampe, men jeg synes ikke der kan være den store tvivl her. Vi snakker en kamp med 31 maxis, et snit på +100 for begge spillere og et afgørende leg i afgørende sæt. Denne kamp havde simpelthen alt at byde på. Jeg er ikke en gang sikker på, om alle har fået pulsen ned endnu efter det vanvittige opgør.

Outsidere: Dimitri van den Bergh 4 v 5 Rob Cross og Michael van Gerwen 5 v 4 Raymond van Barneveld

Turneringens spiller: Rob Cross

Det virker måske for nemt at pege på vinderen af hele svineriet, men jeg synes simpelthen bare at Cross har spillet med så fantastisk et niveau igennem hele turneringen, at det er svært at komme udenom ham. I kun to af hans syv kampe, var hans snit under 100 og her snakker vi endda minimum et snit på 97. Derudover gik Rob Cross, som debutant, altså ind og slog ungdomsverdensmesteren, verdens nummer et og legenden over dem alle, for at kunne kalde sig selv for verdensmester.

Outsidere: Phil Taylor og Michael van Gerwen

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*