James Wade: Jeg kan blive den bedste i verden

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Sky Sports

James Wade har de sidste par år haft svært ved at levere på et kontinuerligt højt niveau. Der er dog ingen tvivl om, at James Wade fortsat hører til i den absolutte verdenselite. 

James Wade spillede sig i går i semifinalen ved Perth Darts Masters, hvor han søndag kan se frem til et opgør med den dobbelte verdensmester, Gary Anderson. Semifinalepladsen kommer i kølvandet på gårsdagens fornemme 10-5 sejr over Michael Smith i kvartfinalen. En kamp hvor Wade imponerede med et gennemsnit på 101,05. Efter kampen udtalte Wade sig om kampen mod Michael Smith, og om Wades dedikation til sporten.

– Det er altid svært at spille mod en ven – og Michael er i sandhed en ven, udtaler Wade til ITV4 og fortsætter:

– Jeg ved hvor god jeg er, og jeg ved hvad jeg sommetider gør forkert. Der er kun en håndfuld spillere som har vundet hvad jeg har vundet, men der er også spillere som er mere dedikerede end andre. Hvis jeg var den mest dedikerede spiller, ville jeg så være verdens bedste? Muligvis, afslutter den 34-årige englænder.

James Wade er den 3. mest vindende spiller i PDC’s historie, efter Phil Taylor og Michael van Gerwen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*